Skatteminister: Fortsat moms på nødhjælp

Skatteminister Kristian Jensen vil ikke kompensere nødhjælpsorganisationerne for den moms, de betaler, når de køber mad, medicin og tæpper til nødhjælp.

De danske nødhjælpsorganisationer skal ikke forvente at blive kompenseret for den moms, de betaler, når de køber mad, medicin, tæpper og tøj til nødhjælp i forbindelse med den aktuelle naturkatastrofe i Asien. Ud af hver 100 kroner, som nødhjælpsorganisationerne køber varer for, ender 25 kroner i statskassen. Men skatteminister Kristian Jensen (V) afviser forslaget, som kommer fra SF, om momskompensation.

- Vi har valgt at sige fra regeringens side, at nu har vi afsat knap 100 millioner kroner. Hvis de skal bruges til at kompensere nogle nødhjælpsorganisationer, så er der altså færre penge at dele ud af til andre områder. Derfor skal vi tage en vurdering af, hvor får vi mest hjælp for de penge, som vi nu har sat af, siger Kristian Jensen (V) til Ritzau.

Men kunne I ikke finde de penge et andet sted?

- Jo, men uanset, hvor vi tager pengene fra, så mener jeg, at det rigtige er at sige, at vi skal vurdere, hvilke organisationer der er bedst at støtte, og ikke bare matematisk stille det op og sige, at de skal have x antal kroner retur for de penge, de har brugt. For så kunne man jo køre det hele vejen igennem og sige, hvad så dem, der betaler CO2-afgift, fordi de har strøm og varme på deres kontorer. Skal de så også have de afgifter tilbage, siger Kristian Jensen.

Han understreger, at danskerne i forvejen i dag kan trække en del af bidraget til velgørende organisationer fra i skat, hvis de giver mellem 500 og 6400 kroner (gældende for 2005, red.)

Torsdag havde danskerne bidraget med omkring 16 millioner til nødhjælpsorganisationerne. Forslaget om at kompenserer nødhjælpsorganisationerne blev torsdag fremført af SF's socialordfører, Villy Søvndal.

- Staten burde i denne ekstraordinære situation vise den generøsitet, at den ikke tjener penge på de indsamlede midler. De bør gå ubeskåret til de katastroferamte områder, sagde han.

Modsat skatteministeren bakker De Konservatives finansordfører, Lars Barfoed, op om forslaget:

- Jeg er som udgangspunkt positiv over for at gøre det. I den konkrete situation her synes jeg, at det absolut er et forslag, der er værd at overveje, hvis man kan finde en praktisk måde at gøre det på.

Venstres finansordfører, Rikke Hvilshøj, er heller ikke afvisende: - Jeg vil gerne kigge på, om man kan finde en løsning, så de velgørende organisationer i den aktuelle sag kompenseres for momsen. Men det kræver, at vi finder pengene, siger hun.

Det har tidligere været foreslået at komme de velgørende foreninger økonomisk til undsætning, for eksempel ved at fritage dem for moms. Skatteminister Kristian Jensen oplyser, at et udvalg ser på spørgsmålet i øjeblikket. Han har endnu ikke konkrete bud på, hvordan nødhjælpsorganisationerne skal hjælpes.

- Men vi vil gerne være med til at give de frivillige organisationer så gode vilkår som muligt, siger skatteministeren.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.