Hjortdals hjertebørn

Danmark har fået sin første professor i børnekirurgi. Samtidig er hun den første kvindelige professor i kirurgi herhjemme. Titlen har hun opnået i en alder af kun 42 år.

Da Vibeke Hjortdal læste til læge i 1980'erne troede hun, at hendes karriere udelukkende ville blive baseret på gode forskningsresultater.

»Jeg følte, at det var farligt at have med patienter at gøre. De kunne jo dø mellem hænderne på mig,« husker Vibeke Hjortdal, der 1. april tiltrådte stillingen som professor og overlæge i børnehjertekirurgi med base på hjertekirurgisk afdeling på Skejby Sygehus lidt nord for Århus.

Det, hun selv beskriver som tilfældigheder, resulterede i, at hun i sit daglige arbejde udfører operationer på det mest ømfindtlige af alt: Børn med medfødte hjertefejl.

»Da jeg fik mit første job på hjertemedicinsk afdeling på Skejby, havde jeg en forskerkarriere for øje, men afdelingens overlæge Anders Kirstein Petersen insisterede på, at jeg skulle blive ved med at behandle patienter. Han spurgte igen og igen, hvilket arbejde der skulle til for at fastholde mig. Det var faktisk ham, som foreslog børnehjertekirurgien,« fortæller Vibeke Hjortdal, der først betragtede udspillet som lidt af en joke.

»Det var som at blive inviteret indenfor i det allerhelligste. Kirurgien har altid fascineret mig. Og da muligheden for at komme til at arbejde med børn rent faktisk opstod, var jeg klar,« fortæller Vibeke Hjortdal, der som reservelæge tog skridtet og forlod hjertemedicinsk afdeling på samme sygehus.

Med sig i bagagen havde hun solid kirurgisk erfaring fra forsøg med grise. Også cv'et var i orden.

En kapacitet

Kun fire år efter embedseksamen i 1998 var Vibeke Hjortdal klar med sin doktorafhandling, der på grundlag af netop forsøg på grise beskæftiger sig med kirurgiske teknikker, som sikrer den bedst mulige blodforsyning til transplanterede vævsdele.

Et år senere var hun klar med en Ph.D.-afhandling om blodpropdannelser i de små blodkar, der syes sammen for at sikre blodforsyningen til et transplanteret vævsområde.

Hun er fortsat ad samme spor siden. Mere end 100 artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter er det blevet til. Samtidig har hun undervist på universitet og fungeret som vejleder for 18 forskningsmedarbejdere. Sideløbende fungerede hun fra1992 til 2000 som seniorforsker og leder af Mikrokirurgisk Forskningslaboratorium ved Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning.

Praktisk erfaring har hun fået i sit virke på Skejby Sygehus. Men fordi der findes mange forskellige diagnoser for børn med medførte hjertefejl, er det vanskeligt at opnå rutine i de mange forskellige operationsteknikker. Derfor har Vibeke Hjortdal tilbragt et år på et af verdens førende børnehospitaler, nemlig Great Ormond Street Hospital for Children i London, som har et samarbejde med Skejby Sygehus om særligt vanskelige børnehjerteoperationer. Skejby Sygehus står for den kliniske forskning, hvor nye behandlinger udvikles og afprøves.

Den nyerhvervede titel har gjort Vibeke Hjortdal til en mønsterbryder inden for sit fag. Ikke alene er kirurgien et udpræget mandefag. Børnehjertekirurgien betragtes også som noget af det mest ansete blandt læger. Ydermere hører hun til blandt landets yngste professorer.

»Vedholdenhed med en snært af stædighed har været nødvendig,« fortæller Vibeke Hjortdal, der ikke finder det svært at fastholde engagementet:

»Kirurgien er inde i en rivende udvikling, der hele tiden sætter os i stand til at gå et skridt videre i ønsket om at redde patienters liv og forbedre deres livskvalitet. Og med børn er det særligt givende, fordi de - hvis vores indsats virker - har et langt og forhåbentlig godt liv foran sig.«

5 procent dør

Vibeke Hjortdal forventer, at nye behandlingsmuligheder og teknikker i løbet af blot nogle få år vil betyde, at andelen af børn, der dør under behandling for hjertefejl, vil falde fra 5 til 4 procent. I samme periode vil antallet af børn, der får skader på andre organer under indgrebet, blive halveret.

»Ved siden af udvikles hele tiden kirurgiske teknikker, der er mere nænsomme for barnet. Mest epokegørende er nok brugen af kateter. Det sætter lægerne i stand til at gennemføre operationer gennem et lille rør, som føres ind i hjertet gennem barnets mave eller hals. Dermed slipper vi for at skære igennem brystbenet. Resultatet er, at børnene kommer sig hurtigere, og derfor kan deres ophold på intensivafdelingen forkortes.«

Kateteroperationer har vundet frem de seneste fem til 10 år. På Skejby Sygehus betyder det, at 100 af de 250 børn, der årligt opereres for hjertefejl, kan tilbydes operation med brug af kateter. Den høje andel er unik sammenlignet med lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

»Det er en kolossal landvinding, at vi inden for faget har ændret fokus fra et spørgsmål om alene at redde liv til også at rette blikket mod livskvalitet og funktionsniveau,« vurderer Vibeke Hjortdal.

1 af 20 børn overlever ikke en hjerteoperation. Men for de fleste er én operation tilstrækkelig. Men nogle kan se frem til at skulle på operationsbordet flere gange i livets løb. Det gælder bl.a. de børn, der fødes med defekte hjerteklapper, som betyder, at de skal have indopereret kunstige klapper, mens de er helt små.

Hjerteklapper i lommen

»I takt med at barnet vokser, vokser hjertet med. Derfor skal de kunstige hjerteklapper skiftes ud med større ,« forklarer Vibeke Hjortdal og griber efter lommen i sin hvide lægekittel. Frem trækker hun tre kunstige klapper i forskellig størrelse - den mindste omtrent med en diameter på halvanden centimeter og den største næsten dobbelt så stor.

»Jeg er tændt på en helt særlig måde, når jeg går ind til en operation. Jeg ved, at jeg mellem hænderne har forældrenes et og alt. Og de gange, det er gået galt, giver det anledning til grundig selvransagelse,« siger Vibeke Hjortdal, der selv har to børn på 10 og 12 år

Hun er overbevist om, at hendes karriere med arbejdsdage på 10-12 timer og med arbejdsdage, der er vanskelige at planlægge, ikke havde været mulig uden hendes mand, Jesper Hjortdals, forståelse og støtte.

»Han er også læge. Vi er begge ambitiøse, og mener begge, at vi kan give hinanden frihed til at forfølge mål,« fortæller Vibeke Hjortdal, der, da hun blev gift i 1988, ikke havde forudset, at hun i en alder af kun 42 skulle bære professortitlen.

dorte.kuula@jp.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.