Ny ledelse for universiteter

Landets universiteter skal fremover ledes af bestyrelser, hvor flertallet kommer udefra, og rektorerne skal ikke længere vælges. Demokratiet er afviklet, mener de studerende. Nej, universiteter er sikret handlekraft, svarer forskningsminister.

Virkeligheden for de danske universiteter blev med et slag ændret, da regeringen, Kristeligt Folkeparti og Socialdemokratiet i går blev enige om en universitetsreform. Forliget betyder blandt andet, at universiteterne fremover skal styres af bestyrelser, hvor flertallet kommer udefra.

Bestyrelserne skal ansætte rektoren, og dermed gøres op med princippet om demokrati på universiteterne.

Formålet er, at ledelserne fremover skal sikre, at universiteterne er i bedre kontakt med verden udenfor og i højere grad målretter uddannelserne mod erhvervslivet.

Flertallet i bestyrelserne skal være eksterne - fra for eksempel erhvervslivet - og formanden for bestyrelsen skal findes blandt det flertal. Men det er et krav, at de eksterne medlemmer skal have forskelligartet baggrund og ikke må repræsentere bestemte særinteresser.

Flere penge

Forliget betyder også, at universiteterne over en tre-årige periode får en økonomisk saltvandsindsprøjtning i forhold til de besparelser, der var planlagt. I alt får universiteterne knap en milliard kroner mere end budgetteret i perioden. Reelt er der tale om, at universiteterne friholdes for besparelser og derudover får 180 mio. kr. blandt andet til at gennemføre universitetsreformen.

»Bestyrelserne kan sikre, at universiteterne bliver mere visionære og handlekraftige. Reformen medfører, at der åbnes yderligere for folk udefra, så vi sikrer et tættere samspil mellem universiteterne og det omgivende samfund,« siger forskningsminister Helge Sander (V).

Helge Sander mener, at det i dag er en svaghed, at rektor vælges, og dermed fristes til at opfylde ønskerne fra »vælgerne« i stedet for at satse på noget nyt.

»Hverdagen på universiteterne skal tilpasses virkeligheden,« siger han.

Socialdemokratiets forhandler, Lene Jensen, lægger især vægt på, at der med reformen er skabt sikre økonomiske rammer om universiteterne. Som et socialdemokratisk fingeraftryk fremhæver hun, at reformen ikke at blevet så

præget af "erhvervsvælde", som regeringen havde ønsket.

»Det er et godt forlig, vi har brygget sammen med regeringen og Kristeligt Folkeparti. Målet er at give universiteterne en mere central placering i samfundet i en tid, hvor viden bliver stadig vigtigere,« siger Lene Jensen.

I gennem det langvarige ledelsesforløb har kritikken fra især studerende været hård. Her har man advaret mod at afskaffe demokratiet på universiteterne.

Både Lene Jensen og Helge Sander understreger på den baggrund, at de studerende efter deres mening er sikret indflydelse med to pladser i de fremtidige bestyrelser.

Efter at reformen blev en realitet fastholder de studerende kritikken.

»Det er dybt beklageligt, at folkevalgte politikere ikke selv tror på demokratiet - men derimod undergraver det,« siger Camilla Gregersen fra Danske Studerendes Fællesråd.

De studerende frygter, at reformen vil betyde, at »ikke-rentable fag« - for eksempel humanistiske - forsvinder på grund af krav fra erhvervslivet.

Skeptiske rektorer

Også rektorkollegiet er skeptisk overfor den nye ledelsesmodel.

»Det stod højt på vores ønskeseddel, at universiteternes faglige, historiske og regionale forskellighed blev afspejlet i tilsvarende forskellige ledelsesmodeller. Det ser det ikke ud til, at vi får,« siger Rektorkollegiets formand Linda Nielsen

Sammen med de studerende glæder Linda Nielsen sig dog over, at de økonomiske rammer for universiteterne er sikret.

Ubetinget positiv er formanden for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Per Ole Front. Han hæfter sig især ved den nye ledelsesform.

»Det vil givet medføre et større engagement fra aftagerne af kandidater fra universiteterne, herunder ikke mindst virksomhederne,« siger Per Ole Front.

Med universitetsreformen præsterede regeringen endnu et bredt forlig - efter aftalerne om kunststøtte og den store arbejdsmarkedsreform. En politisk »sidegevinst« er, at det denne gang lykkedes at skille de to tidligere regeringspartier. De radikale forlod allerede onsdag forhandlingerne.

»Problemet er, at demokratiet afskaffes som model på universiteterne. Selv om der er lavet noget pynt på modellen, flytter det ikke den kendsgerning, at vi ikke længere skal have demokratisk styrede universiteter,« siger Margrethe Vestager, ordfører for de radikale, der dog understreger, at forliget også rummer mange gode elementer.

niels.ditlev@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen