Forening: Sådan undgår vi nye Masho-sager
Adoption & Samfund stiller krav om store forandringer på adoptionsområdet efter "Adoptionens pris".
Tv-dokumentaren "Adoptionens pris" om det etiopiske adoptivbarn Masho, der kom til Danmark som fireårig og nu seks et halvt år gammel er placeret på en døgninstitution, risikerer at skade fremtidige adoptionssager.
Sådan lyder advarslen fra adoptivforældrenes og -børnenes forening, Adoption & Samfund, som stiller en lang række krav og forslag for at forhindre nye "Masho-sager".
"Vi er bestyrtede over, at der konkret tales usandt til de biologiske forældre, og at de stilles ting i udsigt, som ikke efterleves. Det finder Adoption & Samfund er stærkt kritisabelt, og det kan skade adoptionssagen specifikt i Etiopien, men også generelt," lyder det i en pressemeddelelse på foreningens hjemmeside.
Foreningen siger, at tv-dokumentaren har rokket ved den tillid, der er altafgørende for en vellykket adoption. Tillid til, at adoptionen er foregået "på det højest mulige etiske grundlag og i henhold til gældende internationale konventioner samt reglerne i afgiverlandet og i Danmark."
"Der må aldrig gås på kompromis, og vi skal sikre, at der ikke fortælles usandheder til de biologiske forældre. Vi støtter derfor social- og integrationsminister Karen Hækkerups krav om, at der foretages en grundig undersøgelse af sagen," siger formand Jens Damkjær.
Fire centrale krav
Adoption & Samfund har følgende forslag til Karen Hækkerups undersøgelse af sagen:
- Hvad har kommuner, statsforvaltninger, de formidlende organisationer og tilsynsmyndighederne gjort i den konkrete adoptionssag?
- Formidlingen fra Etiopien skal undersøges af tilsynsmyndighederne,
- Sagen som minimum må få konsekvenser for den pågældende kontaktperson i Etiopien,
- Der omgående må tages initiativ til at etablere et centralt Videns- og formidlingscenter om adoption, og at den nuværende PAS-rådgivning gøres permanent.
Han kræver desuden på foreningens vegne, at de danske formidlende organisationer og myndigheder stramme "voldsomt op i deres kontrol- og tilsynsarbejde".
"Filmen viser desuden klart, at der gives råd og vejledning til adoptivfamilien af fagpersoner, der tydeligvis ikke har erfaring med adoptionsspecifikke problemstillinger. Det er simpelthen ikke godt nok, når der i Danmark faktisk findes fagpersoner med den rigtige erfaring og viden om adoption," siger Jens Damkjær.
Vil selv på tilsynsrejser
Han siger, at det bør diskuteres, om den nuværende godkendelsesproces for kommende adoptivforældre er god nok - dels for at sikre de nødvendige ressourcer, dels for at forberede forældrene på de krav, en adoption stiller.
Desuden kræver Adoption & Samfund "større gennemsigtighed" i adoptionsprocessen i de enkelte lande, og foreningen vil inddrages i samarbejdet. I den sammenhæng ønsker Adoption & Samfund at blive underrettet om den konkrete formidlingsproces i alle afgiverlande, som DanAdopt og AC Børnehjælp samarbejder med.
Adoption & Samfund ønsker også at indtræde i Adoptionsnævnet og have mulighed for at selv foretage tilsynsrejser i donorlandene.
Adoptionsråd og børneombudsmand
Foreningen foreslår også, at der oprettes et adoptionsråd og at en børneombudsmand, der "reelt kan tale barnets sag og får de beføjelser, der er nødvendige i den forbindelse".
Adoption & Samfund opfordrer til, at der hos Danida afsættes bevillinger til institutionel udvikling i Etiopien og andre lande med behov for bortadoption. Bevillingerne anvendes til opbygning af administrative systemer, der kan medvirke til at undgå illegale eller uetiske adoptioner, samt gøre adoption af forældreløse børn mulige fra lande og områder, hvor adoption i dag ikke finder sted trods åbenlyse behov.
Adoption & Samfund foreslår endelig et grundigt analysearbejde, der nærmere skal belyse adoptionstrekanten og dermed respekten og samarbejdet med den biologiske familie (typisk moderen, hvor denne er kendt og registreret).