Fortsæt til indhold
Indland

Fængselsaftale på plads

Besparelser i beskæftigelsesindsatsen skal finansiere nye fængselspladser.

Regeringen har netop landet en politisk aftale om Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler.

Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative er gået med i aftalen, mens Venstre har sagt nej, fordi partiet ikke vil finansiere nye fængselspladser ved at fjerne offentlige tilskud til tandrensninger. Også Dansk Folkeparti står uden for aftalen.

Her er hovedpunkterne:

Flere fængselspladser

Aftaleparterne er blevet enige om etablere 200 nye fængselspladser, der skal lette presset i de overfyldte fængsler. Derudover skal der etableres en særlig fængselsafdeling med 48 pladser, hvor de mest hærdede rocker- og bandemedlemmer skal afsone deres straf. Endelig er der enighed om at bygge et kvindefængsel i Østjylland.

Udlændinge skal sendes hjem

De borgerlige partier har været stærkt optaget af at få sendt flest mulige kriminelle udlændinge tilbage til deres hjemland for at afsone deres straf i stedet for, at det skal ske i danske fængsler. I aftalen er parterne nået frem til, at myndigheder skal opsætte konkrete måltal for antallet af sager, hvor de danske myndigheder skal have taget kontakt til den dømtes hjemland med henblik på hjemsendelse.

Flere i fodlænke

Alternative strafformer – f.eks. fodlænker og samfundstjeneste - skal være med til at lette presset i fængslerne. Derfor er partierne bl.a. enige om at udvide brugen af fodlænker, så folk idømt 6 måneders ubetinget fængsel kan afsone med fodlænke. I dag er grænsen en ubetinget dom på 5 måneders fængsel. 12 til 6 måneder.

Sikkerhed i fængslerne

Flere narkohunde og øget mulighed for visitering skal forhindre, at indsatte smugler narko, våben og mobiltelefoner ind i fængslerne.

Hvor kommer pengene fra?

I alt koster initiativerne 1,7 mia. kr. over de næste fire år. Pengene skaffer partierne på flere måder:

  • Det offentlige tilskud til en tandrensning om året bevares. Tilskud herudover sløjfes, hvilket skaffer 720 mio. kr.
  • En mentorordning til ressourcestærke ledige afskaffes. Det skaffer 360 mio. kr.
  • Perioden, som ledige kan være i løntilskudsjob i den offentlige sektor, begrænses fra fra 12 til 6 måneder. Det skaffer 315 mio. kr.
  • Fonden for Velfærdsteknologi reduceres med 195 mio. kr.
  • Staten skal effektivisere sine indkøb. Det skaffer 162 mio. kr.

I alt: 1,752 mio. kr.