Ud med majonæse - ind med bællevin

Der er løbet mange nye ord ud af munden på danskerne de seneste 11 år, og nu er 4.500 af dem så gennemtalte og afprøvede, at de har fået plads bag det klassisk grønne omslag i Retskrivningsordbogens sjette udgave.

Det er nemlig langt fra alle sproglige modeluner og talemåder, der finder vej til opslagsværket. I hvert fald skal ordene som regel stå deres prøve ude i det talte liv i ca. 10-20 år, før de rykker op i retskrivningsligaen.

»Der er en indkøringsfase, så mange af de nye ord er fra 1990’erne, men tiden har vist, at de er blevet en fast bestanddel af det danske sprog,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, som står for indholdet af bogen.

Blandt de nye ord er bederum, bonusbarn og bundskat. Eller fredagsbar og fokusgruppe. Eller performe og personfnidder, for at slå ned længere henne i alfabetet.

Lidt hurtigere adkomst har ord fra den teknologiske verden, og derfor er nyere ord som app og simkort nu til at slå op.

Farvel til hulkort

Retskrivningsordbogen siger også farvel til mange hundrede ord, fordi de er gået af brug. Som f.eks. hulkort, som stammer fra teknologiens barndom.

Endnu ældre udtryk som kammerjæger, der er et gammelt ord for en skadedyrsbekæmper, er gået på pension sammen med det gode gamle ord nidsk i betydningen hadefuld.

Andre ord forsvinder alene på deres stavemåde, og det gælder f.eks. majonæse, som i sin danske stavning nu er fjernet.

»Danskerne kunne ikke lide det. Åbenbart ser det ikke appetitligt ud, når det staves med j og æ. Når det er blevet brugt gennem årene, har det mest været, fordi nogle ville skælde ud over stavemåden. Nu er det ude, og mayonnaise er eneste gyldige stavemåde,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Ud over at holde skiftedag for nye og gamle ord, bruges en ny udgivelse af Retskrivningsordbogen også til at ændre principper, hvis det er påkrævet.

Således kan gode gamle ord som gymnasium, akvarium og territorium fremover skrives med -ie i enden, uden at det giver røde streger.

Bertel sagde nej

Faktisk var Dansk Sprognævn allerede i 1986 klar til at tillade den måde at stave på – ved siden af den oprindelige – men det brød daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) sig ikke om, og han sagde nej. Ændringerne skal nemlig i sidste ende godkendes både af kulturministeren og undervisningsministeren, men i denne udgave har der ikke været ministerielle indsigelser.

At udskrive ord og ændre staveprincipper har et langt tilløb, og redaktionen i Dansk Sprognævn har arbejdet på udgivelsen siden 2006, og forslagene er vejet på den fineste sprogvægt.

Selv om Dansk Sprognævn ikke har opgivet at udgive opslagsbøger, byder fremtiden på hurtigere opdatering af det danske sprog.

Stavning på nettet

»I løbet af et års tid vil vi begynde lægge nye ord på nettet, men vi kan ikke helt undvære den trykte ordbog. Den er praktisk og rar at slå op i, og det sætter mange fortsat pris på,« siger hun, der ikke er i tvivl om vigtigheden af sproglige og stavemæssige færdselsregler.

»Hvis vi slækker på retskrivning, og der bliver fri leg, når vi staver og skriver, går det ud over kommunikationen,« siger hun, der ikke er så bekymret over stavningens tilstand.

»Der er staveproblemer, selvfølgelig, men de er ikke større i dag end i 1975, for vi har undersøgt danske skoleelever dengang og i 2008,« siger hun og minder om, at en af de helt store stavesyndere er endelserne på verber.

»At man skriver køre, når der faktisk skal stå kører. Men det er en af den slags fejl, som svære at undgå ved at slå op i en ordbog,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Til Dansk Sprognævns artikel om de nye ændringer

Er det en god idé, at Dansk Sprognævn har gjort det af med majonæse og gjort plads til bællevin i den nye retskrivningsordbog?