32 mio. avissider på vej i beskyttelsesrum

Nyt digitalt arkiv vil på linie med sin papir-forgænger ALDRIG slette artikler, som i den nylige Infomedia-ballade.

Artiklens øverste billede

Alle danske dagblade helt tilbage fra de første dukkede op omkring år 1600 bliver omhyggeligt gemt på statsbiblioteket i Aarhus.

Nu gør biblioteket klar til noget af en revolution, idet alle 32 millioner avissider skal flyttes fra papir til digital udgave.

Og hverken før eller efter den kolossale omlægning vil det komme til at ske, at artikler slettes fra arkivet, som det netop har været tilfældet med det private Infomedia.

Udløber af skattesag

Vi klipper altså ikke artikler ud, og vi lader ikke nogen gøre det.

Svend Larsen, direktør for Statsbiblioteket

Som en udløber af den verserende skattekommissions-sag omkring forløbet af statsministerparret Thorning/Kinnocks skat, opstod der et hektisk forløb i og efter den forgangne week-end; et forløb, som historikere og mediefolk rystede noget på hovedet over.

Ekstra Bladets chefredaktør udvirkede, at Infomedia blokerede for fire artikler fra Ekstra Bladet.

Disse artikler handlede om et set-up, et politisk mediestunt, mod Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) i 2010.

Skribenten havde fortrudt skriverierne, sagde offentligt undskyld og bad redaktøren være behjælpelig med at få dem fjernet fra Infomedia.

Det lykkedes, men efter et par dages ballade blev artiklerne genskabt i Infomedia.

Historieforfalskning - nej

Statsbibliotekets direktør Svend Larsen siger til Jyllands-Posten, at man trods alt ikke kan tale om historieforfalskning i den aktuelle sag.

For Statsbiblioteket gemmer som nævnt samtlige dagblade fra hver eneste dag trygt og godt:

"-og vi klipper altså ikke artikler ud, og vi lader ikke nogen gøre det," siger direktøren.

Dermed ville fejlen ved, at Infomedia på måske permanent basis slettede artikler, kunne genoprettes, idet den "sande historie" til hver en tid kan fiskes ud af Statsbibliotekets gemmer.

Digitalisering af alt

Fra næste år indledes det store arbejde med at digitalisere det store papirarkiv, fortællerStatsbibliotekets direktør Svend Larsen:

"Visionen bag digitaliseringsprojektet er at øge brugen af samlingen og gøre denne vigtige del af den danske kulturarv mere tilgængelig for den danske befolkning. Ved at digitalisere aviserne og stille indholdet til rådighed online imødekommer Statsbibliotekets sine brugeres voksende behov for at have adgang til den danske kulturarv. Samtidig bidrager projektet til at realisere bibliotekets strategi om 'Mere digitalt. Større synlighed. Bedre navigation' ved at digitalisere, formidle og tilgængeliggøre samlingen."

Forfra

Projektet indledes med de allerførste danske dagblade fra 1600.

Statsbiblioteket er meget obs på ikke at gå private virksomheder i benene eller lave dobbeltarbejde. Derfor vil digitaliseringen af de danske aviser stoppe, når man når til ca. 1995.

Fra dette tidspunkt kan avisartikler findes ved søgning på det elektroniske Infomedia, som er et privat aktieselskab, der tjener penge på at gøre materialet tilgængeligt.

Nye aviser problematisk

Også på anden vis spærrer private, økonomiske interesser for en total digitalisering med åben adgang for alle til alt materiale fra 1600 til nu.

Det skyldes, at danske dagblade selv er online og typisk tilbyder adgang til digital læsning af hele print-udgaven mod betaling.

I disse betalingsordninger, som varierer fra dagblad til dagblad, indgår arkivmateriale også som en attraktiv del.

Derfor vil brugerne i det kommende digitale arkiv hjemmefra foreløbig kun komme til at finde aviser, der er så gamle, at de ikke er omfattet af ophavsret. Som tommelfingerregel er det aviser 100 år eller yngre.

Dialog med aviserne

Statsbibliotekets direktør Svend Larsen siger herom:

"Vi er optaget af at borgerne også får adgang til de nyere aviser, men det forudsætter aftaler med aviserne. Det kan ske via aviserne selv  og/eller via biblioteker. Sideløbende med digitaliseringen fører vi en dialog med aviserne om det."

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.