Annonce
Indland

Unge strømmer til Berlin – men de vil ikke studere tysk

Historien og samhandel binder Danmark og Tyskland tæt sammen, men kun ganske få unge ønsker at læse tysk på universitetet. Det er bekymrende, lyder reaktionen fra erhvervslivet.

Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen, der repræsenterer tysklærere i folkeskolen, genkender, at tyskfaget er under pres, også i folkeskolen. Foto: Colourbox

På godt og ondt er Tyskland Danmarks store, tætte nabo. Engang talte den danske overklasse først og fremmest tysk; i 1864 endte prøjsiske styrker Danmarks tid som stormagt; og i fem år var Danmark besat af Tyskland. Samtidig har Tyskland de seneste mange år været en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere.

Historien til trods er interessen for at læse tysk på en videregående uddannelse meget beskeden i disse år. I år har kun 109 ud af de godt 80.000 ansøgere tysk-studiet som deres første prioritet, og alle uddannelsessteder har ledige pladser.

Det billede beklages i erhvervslivet. Sarah Gade Hansen, der er chefkonsulent i Dansk Industri, peger på, at tysk er et meget vigtigt sprog i danske virksomheder.

»Tyskland er en af Danmarks allervigtigste samhandelspartnere. Derfor er det vigtigt, at der i fremtiden er nok, der kan undervise i tysk og andre sprog. Hvis fødekæden ikke er på plads fra folkeskolen og gymnasierne, er der for få, der har forudsætninger for at bruge sproget i deres arbejde,« siger Sarah Gade Hansen.

Hun forklarer, at DI’s medlemmer primært efterspørger ansatte, der har dobbeltkompetencer, dvs. som både er eksempelvis ingeniører eller økonomer og samtidig kan tale tysk, frem for ansøgere, der udelukkende har læst et sprogfag.

Kontrakter på tysk

»I mange situationer er det ikke nok at kunne engelsk. Det er helt essentielt, at man kan tale med handelspartnere på deres eget sprog, og at man evt. kan skrive en kontrakt på tysk,« siger Sarah Gade Hansen, som understreger, at virksomhederne også efterlyser ansatte, der kan tale bl.a. kinesisk og arabisk.

Netop disse sprogfag er i fremgang disse år, mens klassiske sprogfag som fransk og italiensk kun har ganske få ansøgere. Eksempelvis fik arabisk på Københavns Universitet 92 ansøgere til 50 pladser, mens fransk-studiet fik 43 ansøgere og tysk-studiet 47 ansøgere.

Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen, der repræsenterer tysklærere i folkeskolen, genkender, at tyskfaget er under pres, også i folkeskolen. Foreningen har derfor opfordret politikerne til at gøre faget obligatorisk og at fremrykke undervisningen fra 7. til 6. klasse.

»Hvis man styrker tysk-faget i folkeskolen og i gymnasierne, vil flere vælge faget senere. Interessen er der blandt eleverne, ca. 78 pct. vælger det i 7. klasse. Men det er klart, at engelsk bruges mere i dag, fordi børnene hører det i film og computerspil,« siger Flemming Nygaard.

Han henviser til, at faget, som andre sprogfag, er blevet svækket med gymnasiereformen, som blev indført i 2005, hvilket betyder, at færre har valgt et andet sprogfag ud over engelsk i gymnasiet.

Karen Sonne, der er lektor i tysk ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, tror dog ikke, at man kan give gymnasiereformen skylden. Hun vurderer, at fravalget af tysk – og andre sprogfag – skyldes, at unge i dag fravælger studier, der kræver kundskaber.

»Søgningen går i retning af uddannelser som kommunikation frem for et fag som tysk, hvor der også stilles krav til kundskaber og grammatik. Det skyldes en forældet opfattelse af, at et fag som tysk kun handler om sprogfærdigheder. Det er ikke lykkedes godt nok at fortælle, at faget også er kulturstudier og samfundsstudier, og at de får et sprog med i købet,« siger Karen Sonne.

Besættelsen er glemt

Karen Sonne tror ikke, at fravalget af tysk-faget i dag skyldes historien, eksempelvis mindet om den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-1945.

»Det betyder ikke noget for unge danskere i dag. Tværtimod er tysk kultur hipt i dag, og det har det været siden Murens fald (i 1989, red.). Danske unge strømmer til Berlin, og der laves modetøj med navne som Baum und Pferdgarten (tøjmærke, red.). Mange har blot ikke forstået, at for at man for alvor kan trænge ind i et andet lands kultur, f.eks. når man rejser til Berlin, skal man også kunne sproget.«

Optag

Ledige studiepladser

• Der er håb endnu for de 17.780 ansøgere, der har fået afslag på deres ansøgning om en studieplads. En række uddannelser har ledige pladser.

• Det gælder bl.a. fransk, latin og teologi på Københavns Universitet, kemi og matematik på Aarhus Universitet og biologi på Syddansk Universitet.

• Se listen over ledige pladser på www.fivu.dk/optag

Hvorfor vil danske unge ikke læse tysk? Er sproget for vanskeligt? Ikke "smart" nok?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her