Vejret udskyder nordmænds rejse til prinsedåb

Norges kronprinspar og andre kongelige nordmænd måtte fredag aften opgive at flyve til Danmark som planlagt på grund af vejret.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at bl.a. kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt parrets nyfødte søn, prins Sverre Magnus, faktisk var ankommet til Oslos lufthavn, Gardermoen, men at de måtte vende tilbage til deres slot, da det var umuligt at flyve til København på grund af det hårde vintervejr.

Også prinsesse Märtha Louise og Ari Behn var med i følget, der måtte opgive rejsen.

Det var fredag aften ikke klart, om de ville nå frem til Danmark tids nok til at deltage i dåben af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys søn kl. 11.

- Men uanset hvornår de tilrejsende gæster ankommer fredag, vil de få et hyggeligt måltid, når de når frem, meddelte det danske hof ifølge NTB som en kommentar til vejrproblemerne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen