Danmark fastfryser bistand til Kenya

Kenya fastholder, at tre danske udviklingsmedarbejdere skal forlade landet, og det får nu konsekvenser for den økonomiske bistand.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) valgte i går at smække pengekassen i og udsætte en planlagt stigning i den økonomiske bistand til Kenya på ubestemt tid.

Bistanden fastfryses på 120 mio. kr. om året, fordi Kenyas regering fastholder, at tre medarbejdere i den danske udviklingsorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke (MS), skal forlade landet senest i september. Kenyanerne hævder, at MS-medarbejderne Dorthe Mortensen, Kristian Sloth og landechef Lotte Grauballe har været involveret i "undergravende" og "illegale" aktiviteter i forbindelse med samarbejdet med kenyanske organisationer, som arbejder med jordreformer.

Regeringens kritikere ser derimod anklagerne som led i et forsøg på at stække uafhængige organisationer i det kenyanske civilsamfund.

Ulla Tørnæs siger, at hun ikke har nogen grund til at betvivle, at de tre MS-medarbejdere har arbejdet på professionel vis, og derfor beklager hun, at den kenyanske regering har valgt en hård linje:

»Omvendt er det positivt, at kenyanerne siger, at de i øvrigt værdsætter MS' mangeårige indsats i landet, og at de gerne ser, at de tre stillinger bliver genbesat. Vi har også fået forsikringer om, at regeringen anerkender, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i landets videre udvikling. For at være sikker på, at sagen er et isoleret tilfælde, har jeg dog besluttet, at der indtil videre ikke skal bevilges penge til nye sektorprogrammer. Det er samtidig et signal til kenyanerne om, at vi ikke vil acceptere, at der sker en generel svækkelse af civilsamfundet,« siger Ulla Tørnæs og tilføjer, at hun i første omgang vil holde et vågent øje med, hvordan de nye MS-medarbejdere bliver modtaget i det østafrikanske land.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.