Nævninger på hotel i stor ecstasysag

12 nævninger skal tilbringe mandag aften og nat på et københavnsk hotel. De skal dømme i den hidtil største straffesag om ecstasypiller, men først i løbet af tirsdagen ventes deres votering at være afsluttet.

- Jeg håber meget, at De kommer til en afgørelse på et eller andet tidspunkt i morgen, lød det mandag eftermiddag fra retsformanden i Østre Landsret, landsdommer A. F. Wehner, til de seks kvinder og seks mænd, der skal være isoleret fra omverdenen, indtil de besvarer de over 50 spørgsmål om fem unge mænds skyld eller ikke-skyld.

Anklageskriftet drejer sig om mere end 120.000 ecstasypiller. Hovedmanden i sagen, en 22-årig mand fra Græsted i Nordsjælland, har tilstået at have solgt cirka 10.000 piller. Andre punkter i anklageskriftet nægter han sig skyldig i.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen