Fogh: Tyrkiet vil sandsynligvis anerkende Cypern

Tyrkiet vil sandsynligvis gå med til at underskrive aftale med EU, som giver Cypern de facto anerkendelse, inden den tyrkiske regering indleder forhandlinger om optagelse i EU.

Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen torsdag eftermiddag efter et frokostmøde med den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan.

- Der er en fair chance for, at Tyrkiet vil sende et klart signal om dets vilje til at underskrive Ankara-aftalen inden starten af optagelsesforhandlingerne, sagde Fogh ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU har tidligere gjort det klart, at Tyrkiet vil bevæge sig mod anerkendelse af Cypern ved at udvide sin associeringsaftale med det europæiske fællesskab til de 10 nye lande i EU. Et synspunkt Tyrkiet tidligere har været imod.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen