Lejere skal frit kunne skifte boligselskab

Et flertal i Folketinget vil give de enkelte afdelinger i almennyttige boligselskaber adgang til frit at vælge et andet administrationsselskab skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten.

I dag er det meget svært for lejere i det almennyttige byggeri at skifte administrationsselskab, men det vil SF ændre.

- Generelt er boligafdelinger stavnsbundne til det selskab, der har stået for opførelsen, men det er urimeligt, siger SF's boligordfører Morten Homann.

Og dét synspunkt er der bred støtte til i Folketinget. Både de to regeringspartier, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet tager positivt imod forslaget.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen