Slagsmål om ny finanslov

En lommeregner bør være standardudstyr i enhver ministertaske i dag. I eftermiddag har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nemlig indbudt regeringens medlemmer til komsammen på Marienborg - statsministerboligen. Menuen hedder: Ønsker og sparekrav til næste års finanslov.

Og skal regeringen opfylde hensigtserklæringen om skattelettelser i 2004, er der brug for en portion god vilje og kreativitet, hvis regnemaskinernes tal ikke skal blinke faretruende.

Især de konservative presser hårdt på for, at skattelettelser bliver en realitet.

»Der skal i finansloven for 2003 tages de første skridt mod skattelettelser i 2004. Der skal skabes rum. Det skal fremgå af de følgende år, at der er udsigt til skattelettelser,« fastslår den konservative finansordfører Gitte Seeberg.

På forhånd er der lagt op til, at regeringen skal finde besparelser på tre mia. kroner, erfarer Jyllands-Posten. Og belært af erfaringen om, hvor galt det kan gå, når den såkaldte grønthøster pløjer ministeriernes budgetter i gennem og kapper nogenlunde lige meget over alt, så hedder opskriften denne gang: Prioriterede besparelser.

»Den almindelige grønthøstermetode vil blive afløst af mere raffinerede metoder,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen på det ugentlige pressemøde i går.

Flere kilder tæt på regeringen peger på, at disse raffinerede metoder, de prioriterede besparelser, uundgåeligt vil udløse et rivegilde mellem ministrene. Der er, som en kilde tæt på regeringen udtrykker det, lagt op til et rigtigt hundeslagsmål.

Da indeværende års finanslov blev til, var ministrene nye og tænkte stadig på hele regeringens velbefindende. Men efterhånden som de har fået foden under eget skrivebord, vokser kærligheden til deres eget felt - hvilket gør det let at komme med udgiftskrævende ønsker, men en hel del sværere at finde besparelser.

Venstres finansordfører Kristian Jensen er ikke i tvivl om, at det bliver langt sværere for regeringen at finde besparelser på næste års finanslov.

En stor opgave

»Det bliver en stor opgave. Vi bliver nødt til at vende stenene endnu engang. Vi har gjort det på indeværende finanslov, men nåede ikke hele vejen rundt, og det må vi så gøre denne gang for at sikre plads til skattelettelser. De oplagte besparelser tog vi første gang. Nu er vi der, hvor vi får problemer for alvor, men tør vi ikke, så cementerer vi opfattelsen af, at skat kun kan gå én vej, og det er op. Det er nu, at vi skal vise, at skattestoppet er alvorligt, og at vi er villige til at prioritere og tage de tæsk, der kommer,« siger han.

Alene skattestoppet koster regeringen 1,5 mia. kroner på næste års finanslov, dertil kommer 200-300 mio. kroner til ordningen, hvor folk selv kan passe børn, indfasningen af fuld barselsorlov koster godt ca. 800 mio. kroner. Desuden kan afgiftsnedsættelser forvente at koste staten et trecifret millionbeløb. Det gælder dels en nedsættelse af afgiften på biler, som er påkrævet, hvis bilpriserne ikke skal stige som følge af en EU-harmonisering og dels en nedsættelse af afgiften på spiritus, som skal forhindre en voldsom stigning i grænsehandlen.

Besparelse fastfryses

Det banale og afgørende spørgsmål er som altid: Hvor skal pengene komme fra? De konservative har allerede signaleret, at u-landsbistanden ikke skal skæres yderligere. Givet er det dog, at u-landsområdet heller ikke skal forvente flere penge, men at regeringen fastfryser den besparelse på ca. 1,5 mia. kroner, der blev foretaget i år.

Kilder i Venstre peger på tilskudsordninger hos erhvervslivet som et oplagt sparemål.

»Det er her, man nyder godt af den forbedrede konkurrenceevne og skattestoppet,« lyder forklaringen.

Regeringen har på forhånd sagt, at den vil følge den stramme økonomiske disciplin, der er beskrevet i den økonomiske målsætning "Danmark 2010". Derudover har den afskåret sig fra at røre ved overførselsindkomsterne, og skattestoppet forhindrer en egentlig skattereform.

Forud for mødet i dag, hvor det især er finansminister Thor Pedersen (V), der vil tegne og fortælle om den økonomiske situation, har der været jævnlige møder med Dansk Folkeparti, der på trods af regeringens invitationer til de radikale og Kristeligt Folkeparti, stadig er det parti, som regeringstoppen ifølge Jyllands-Postens oplysninger anser som den mest sandsynlige partner, når finansloven for 2003 i efteråret skal forhandles på plads.

Men samarbejdet med Dansk Folkeparti har en pris. Partiets krav er, at der skal bruges flere penge på at bekæmpe ventelister på sygehusene end de 1,5 mia. kroner, der blev afsat i år.

Kristian Thulesen Dahl nævner derudover de ældre, som et område, der kræver flere penge.

»Halvdelen af pensionisterne har kun folkepension og ATP. De sidder hårdt i det,« siger han.

jette.maressa@jp.dk

niels.ditlev@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen