Svenske medier nævner ikke nationalitet

Stockholm

For et par år siden bragte Aftonbladet, Sveriges største tabloidavis, en serie artikler om en spektakulær slægtsfejde i en sydlig forstad til Stockholm ved navn Skärholmen. Man kaldte det "Jordbærkrigen", fordi striden begyndte med et stort slagsmål om jordbærpriserne på torvet i forstaden.

To familier sloges gennem længere tid med baseballbat, jernrør og skydevåben. En 46-årig mand blev i et parkeringshus skudt i maven med to skud, og en 23-årig mand idømtes otte års fængsel for mordforsøg, vold og trusler. I dommen talte man om blodhævn, "vendetta".

Den opmærksomme læser kunne muligvis slutte sig til, at der var tale om indvandrere, idet sandsynligheden for at støde på en svensk grønthandler i Skärholmen er noget nær nul. Men hverken Aftonbladet eller andre svenske medier oplyste om gerningsmandens eller offerets nationalitet.

Regler

Omtrent som i Danmark opererer man i Sverige med et sæt presseetiske regler, ifølge hvilke man ikke skal nævne berørte personers race, køn, nationalitet, erhverv, trosbekendelse eller seksuelle præferencer, hvis det "savner betydning i sammenhængen og er ringeagtende". Forskellen er, at svenske medier så godt som altid vurderer, at nationaliteten ikke har nogen betydning.

Det gjaldt f.eks. en serie af gruppevoldtægter i byen Södertälje i slutningen af 1990erne, hvor læserne aldrig fik at vide, at gerningsmændene altovervejende var unge af syrisk oprindelse. Man havde næppe heller oplyst nationaliteten på otte gruppevoldtægts-sigtede drenge i Stockholm-forstaden Rissne i 2000 (fire iranere, tre irakere og en marokkaner), hvis ikke det stærkt højreorienterede parti Sverigedemokraterna havde spredt oplysningen via flyveblade og internetsider.

»Det nye var Sverigedemokraternas aktion. Det var naturligvis umuligt at skrive om den uden samtidig at fortælle, at drengene var af udenlandsk herkomst,« sagde Svenska Dagbladets nyhedschef Mats-Eric Nilsson dengang til det svenske fagblad Journalisten.

Frygt for fremmedhad

Så sent som i sidste uge blev fire drenge på 12-15 år anholdt, sigtet for gruppevoldtægt i en anden af Stockholms indvandrertætte forstæder, men hvor de kommer fra, ved læserne ikke.

Holdningen blandt ansvarhavende chefredaktører i Sverige er, at nationaliteten kun sjældent spiller nogen rolle for forbrydelsen. Og at en publicering af gerningsmandens nationalitet kan blæse liv i et ellers ikke-eksisterende fremmedhad.

Kun i helt specielle tilfælde, såsom diskoteksbranden i Göteborg i 1998 og mordet på den kurdiske kvinde Fadime Sahindal for nylig, har man valgt at publicere nationaliteten.

Berøringsangst

Enkelte debattører, deriblandt lederskribenten Magnus Karaveli fra Östgöta-Correspondenten i Linköping har dog kritiseret, hvad de ser som berøringsangst over for indvandrerkriminalitet.

»Medierne gør sig de største anstrengelser for ikke at omtale indvandrer-kriminalitet. Det er en uheldig og farlig strategi,« mener Karaveli, som ser en voksende kløft mellem "eliten", der forsøger at dække over kontroversielle oplysninger, og "folket", som i stedet får information via rygter, spekulationer og ren sladder.

thomas.heine@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen