Ministre mødtes om JDAM

Statsministeren opfordres til tage spørgsmålet om den hemmeligholdte dansk-amerikanske våbenhårdknude op på et møde onsdag. Forsvarsordførere kritiserer, at konflikten først bliver kendt nu.

Den amerikanske modvilje mod at sælge præcisionsvåbnet JDAM til bl.a. Danmark er så problematisk for forsvaret, at daværende forsvarsminister Jan Trøjborg (S) i al diskretion allerede tog sagen op med sin amerikanske kollega Donald Rumsfeld på et timelangt møde i Pentagon 17. maj sidste år.

Flere danske forsvarspolitikere mener, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bør gøre det samme, når han under sit igangværende USA-besøg modtages af Rumsfields højre hånd, viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, på onsdag.

Jyllands-Posten kunne i går fortælle, at hele den vigtige våbenhandel, der har storpolitiske udløbere, risikerer at gå i vasken, og at forsvarschef Christian Hvidt af samme grund mødtes med den amerikanske forsvarschef R. B. Myers sidste mandag.

»Vi mente allerede dengang, at der havde været forhandlet længe nok, og at aftalegrundlaget var godt nok til, at amerikanerne burde give sig. Alternativt måtte de i hvert fald klart sige fra overfor handelen,« bekræfter Trøjborg i dag.

»Rumsfeld var imidlertid helt ny i jobbet og kunne derfor ikke sige så meget. Jeg er dog sikker på, at han forstod den danske vægtning af sagen. Han lovede under mødet at opklare spørgsmålet,« fortsætter Trøjborg.

Vigtigt spørgsmål

»For Danmark og Forsvarsministeriet var JDAM et meget vigtigt spørgsmål. Jeg påpegede overfor Rumsfield hele byrdefordelingsspørgsmålet i NATO mellem USA og Europa og vores manglende mulighed for at følge med USA våbenteknologisk, hvis ikke handelen kom på plads. Det synspunkt kunne jeg se, at også Rumsfelds embedsmænd forstod. Siden kom 11. september, og vi nåede ikke at diskutere sagen igen,« forklarer Jan Trøjborg, der gik af som minister efter valgnederlaget i december.

Andre steder i forsvaret er man uofficielt mindre sikker på, at amerikanerne dybest set forstår det dilemma, som Danmark deler med en række andre mindre NATO-partnere omkring JDAM.

Relativt sikkert

Sagens kerne er, at Danmark gerne vil købe præcisionsstyringsanordningen, som kan påmonteres flyvevåbnets gamle jernbomber og relativt sikkert for piloten styres frem mod et satellitudpeget mål med en afvigelse på under 10 meter.

Amerikanerne har hele tiden opfordret europæerne til at købe JDAM-systemet, og finansudvalget bevilgede allerede i oktober 1999 de første penge. Det skete, efter at det var kommet frem, at danske F-16 kampfly af mangel på præcisionsbombesystemer var blevet holdt udenfor NATOs offensive operationer i Kosovo.

Når våbenhandelen stadig i dag ikke er gået igennem, skyldes det, at National Security Agency i USA siden har nedlagt veto mod at udlevere de kryptokoder, der gør våbnet effektivt. Eller rettere: USA vil gerne udlevere kryptokoderne, men først når Danmark skal bruge dem i en konkret krigssituation.

Danmark og andre europæiske lande finder en sådan ordning uacceptabel, fordi der så kunne stilles spørgsmål ved, om landene overhovedet har fuld dispositionsret over egne våben og dermed mere overordnet ved landenes reelle suverænitet.

USA: En formalitet

Uofficielt opfatter amerikanerne til gengæld primært dette dilemma som en formalitet, da man har meget svært ved at forestille sig Danmark gå i krig mod f.eks. Irak alene og uden at have spurgt USA først. Under alle omstændigheder synes amerikanerne ikke villige til at gå på kompromis med deres egen frygt for, at kryptokoderne, hvis de f.eks. kom til Danmark, kunne spredes til eventuelle fjender. Man frygter, at fjendens evner til langdistancemissilangreb mod USA i så fald vil forbedres afgørende.

Forsvarsordførere fra såvel Socialdemokratiet, Dansk Folkepartis og de konservative fandt i går, at det ville være en god idé for statsminister Anders Fogh Rasmussen at tage sagen op, når han møder den amerikanske viceforsvarsminister onsdag i Pentagon. Både Per Kaalund (S) og Peter Skaarup (DF) krævede samtidig en redegørelse af forsvarsministeren:

Klassisk dilemma

»Det virker besynderligt, at vi i forsvarsudvalget ikke har været orienteret om problemer, der har trukket så længe ud,« siger Skaarup.

Til den kritik svarer Trøjborg:

»Vi befandt os i et klassisk dilemma, hvor USA's våbeneksportinteresser kolliderede med deres sikkerhedssynspunkter. I den situation fandt vi det ikke gavnligt for forhandlingsklimaet, der jo befandt sig på regeringsniveau, at begynde at råbe og skrige problemerne ud.«

Venstres forsvarsordfører Ulrik Krag pointerer, at han godt forstår USA's sikkerhedspolitiske synspunkt:

»Alligevel undrer det mig, at man fra dansk side kan igangsætte investeringer i et præcisionsstyringssystem uden at have sikkerhed for, at vi også kunne få leveret finmekanikken,« siger han.

Forsigtigt ordvalg

Den nuværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) er forsigtig med sit ordvalg. Han pointerer bl.a. betydningen af det satellitstyrede JDAM i forhold til andre præcisionsvåben, som Danmark allerede råder over:

»Jeg lægger stor vægt på, at Danmark får rådighed over nogle præcisionsvåben, der kan fungere under alle vejrforhold. JDAM er en relativt billig måde at give os en ekstra kapabilitet, som også anskaffes af en række af vores allierede. Ligesom de øvrige europæiske lande med F-16 overvejer vi fortsat, hvordan vi bedst og billigst får den ønskede kapabilitet. Jeg har fuld tiltro til, at forsvaret vil finde en god løsning også i denne sag.«

mads.stenstrup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen