Ringe effekt af stramninger

V og K tog torsdag et voldsomt træk i hver sin ende af snoren for at stramme knuden for at lukke for tilgangen af nye flygtninge og indvandrere.

Men de fik langt fra snøret sækken til.

Der vil stadigvæk komme i tusindvis af flygtninge og indvandrere til Danmark i de kommende år.

Og Danmark vil også i fremtiden være et land med en stor andel af en betydelig andel af etniske minoriteter.

Om 20 år vil et sted mellem 10 og 15 procent af borgerne i landet være flygtninge, indvandrere eller efterkommere, viser prognoser fra Danmarks Statistik.

I realiteten ved ingen, hvad effekten bliver af stramningerne. End ikke regeringen selv, når man spørger ind til de tre hovedområder i stramningerne.

For det første er der familiesammenføringsområdet, hvor der i fjor kom omkring 11.000 udlændinge til Danmark.

Regeringen vil nu fjerne muligheden for at få familiesammenføringer for unge under 24 år.

Men det var kun ved 1600 af familiesammenføringerne i fjor, at ægtefællerne faldt under den aldersgrænse, så effekten bliver begrænset.

Tilknytning til Damark

Endvidere vil regeringen kræve, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end til det andet land, hvis familiesammenføringen skal ske til Danmark.

Får Udlændingestyrelsen besked om at føre en stram politik på dette område, kan den få en vis effekt. Hvis Ahmed således har boet 11 år i Tyrkiet og 15 år i Danmark, mens hans kommende kone, Suleyma, har levet hele sit liv i Tyrkiet, kan parret afvises med henvisning til, at den samlede tilknytning er størst til Tyrkiet.

Men det vil kun få effekt i et begrænset antal år endnu. For en stadig større del af de unge, der søger familiesammenføring, er født i Danmark. Og med hvilken begrundelse skal man kunne give afslag på familiesammenføring til Danmark for Ahmed og Suleyma, hvis Ahmed har boet hele sit liv i Danmark?

For det andet er der flygtningeområdet. Her vil regeringen afskaffe det såkaldte "de facto" begreb, hvor flygtninge får opholdstilladelse efter andre regler end lige præcis FN's Flygtningekonvention af 1951. I 2000 var det omkring 2500 ud af 5200 godkendte asylansøgere, der fik ophold efter de facto reglen. Så skulle man tro, at alle de 2500 de facto flygtninge vil blive afvist. Men i praksis ventes der at ville ske to ting:

Dels vil flere flygtninge forsøge at påberåbe sig FN's Flygtningekonvention som asylgrundlag, og derfor vil denne gruppe vokse. Dels vil andre flygtninge påberåbe sig andre konventioner som eksempelvis Torturkonventionen, Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som årsag til at få asyl.

Derfor turde ikke engang regeringen selv i går give et bud på, hvor mange færre flygtninge der vil få opholdstilladelse.

Stop for kontanthjælp

For det tredje skal flygtninge i højere grad forsørge sig selv. Regeringen satser på, at færre flygtninge vil komme til Danmark, når det rygtes, at de i fremtiden ikke uden videre kan få kontanthjælp, men skal arbejde for at komme op på et sådant indkomstniveau. Integrationsminister Bertel Haarder tror selv, at dette krav kan få den største konsekvens for tilstrømningen til Danmark. I FN's Flygtningehøjkommissariat tror man mindre på den tese, når FN-folkene kan se på den samlede flygtningestrøm, der er på vej fra de fattige lande i ulandene til velfærdssamfundene i Nordeuropa.

Så når det samlede regnestykke gøres op, vil Danmark også i fremtiden være et land med en betydelig andel af borgere fra etniske minoriteter.

Det understreges af prognoser fra den såkaldte Tænketank, som er nedsat af den tidligere regering.

Prognoserne viser, at ved uændret indvandring vil omkring 14 procent af befolkningen - fra mere og mindre udviklede lande - om 20 år have en indvandrerbaggrund.

Alene indvandrere fra de såkaldt mindre udviklede lande som Tyrkiet, Iran, Irak, Libanon og Afghanistan vil til den tid udgøre 7,8 procent - eller 445.674 borgere. Og selv hvis man forestillede sig, at der blev indført et totalt stop for familiesammenføring fra nu af - scenario 4 i grafikken - ville denne befolkningsgruppe stadig udgøre 6,4 procent af befolkningen - 358.108 borgere.

Også de øvrige scenarier, som Tænketanken har fået udarbejdet hos Danmarks Statistisk, viser med al mulig tydelighed, at andelen af flygtninge, indvandrere og efterkommere ikke kan ændres meget. Og at Danmark er - og fortsat vil udvikle sig til - et multietnisk samfund.

orla.borg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.