Danmark mister førsteplads i bistand

Et af regeringens tunge politiske argumenter i debatten om besparelser på ulandsbistanden forsvandt i går.

Danmark mister allerede i år sin førsteplads som bidragsyder blandt alle lande i verden.

Det står klart, efter at den borgerlige norske regering har annonceret en fortsat forøgelse af den norske ulandsbistand, hvilket formentlig betyder, at Norge overhaler Danmark i år eller senest i 2003. Den socialdemokratiske regering i Sverige trodser også Danmark og øger bistanden voldsomt.

VK-regeringen vil beskære ulandsstøtten med 1,7 milliarder for at finde penge til at afkorte ventelisterne på sygehusene. Planerne har mødt voldsom kritik, blandt andet fra Verdensbankens præsident James Wolfensohn.

I regeringsgrundlaget fra november forpligter regeringen sig blot til »stadig at ligge i det absolutte førerfelt på udviklingsbistandens område - langt over FN's internationale bistandsmålsætning på 0,7 % af bruttonationalindkomsten«.

Men så sent som 9. december fastslog udenrigsminister Per Stig Møller overfor Jyllands-Posten, at Danmark trods besparelsen fortsat vil ligge nummer et.

»Vi vi vil stadig være nummer ét i verden, når det gælder ulandsbistand,« sagde Per Stig Møller. Samme argument brugte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under valgkampen.

I den melding havde hverken stats- eller udenrigsministeren taget højde for den norske regerings planer, oplyser regeringskilder. Per Stig Møller understreger, at Danmark sammen med Norge og Sverige fortsat er blandt de førende givere, mens der er et stort spring ned til de øvrige EU- lande.

Regeringen har bebudet, at den i forbindelse med det danske EU-formandskab, der indledes 1. juli, vil lægge pres på de øvrige EU-lande for at de skal opfylde FNs målsætning.

Men Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofod påpeger, at regeringens troværdighed over for de øvrige EU-lande er svækket.

»Vi bevæger os i den anden retning, end de gør. Vi har aldrig været så rige og haft en så stærk økonomi. Når vi samtidig skærer ned, kan det kun signalere, at vi er ligeglade med ulandsbistanden,« siger Jeppe Kofod.

»Vi bevæger os væk fra det skandinaviske fællesskab og fraviger vores ansvar på det her område,« tilføjer han.

Hver dansker yder omkring 2600 kroner om året i ulandsbistand. Det er væsentligt mere end det globale gennemsnit på 50-100 kroner pr. indbygger. Blandt de største EU-lande ligger Frankrig og Tyskland på omkring 0,30 - 0,35 procent af BNI, mens Storbritannien er kommet op på 0,27 procent efter den seneste forhøjelse.

michael.ulveman@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.