Kristne sidder tungt på tipsmidler

Sidste år modtog de kristne ungdomsorganisationer knap 20 millioner kroner fra tipsmidlerne - en stigning på 60 procent på bare fem år.

Det viser en gennemgang af regnskaberne hos Dansk Ungdoms Fællesråd fra 1999 til 2003, som P3 Nyheder og Radioavisen har foretaget.

Størst fremgang har Israelsmissionens Unge - en forening, der arbejder for at omvende jøderne til den kristne tro. For fem år siden modtog organisationen 220.000 kroner årligt - i dag er det beløb femdoblet til 1,2 millioner kroner.

Det er en skæv fordeling, mener SF's uddannelsesordfører Morten Homann:

- De kristne er meget gode til at udnytte et system, som præmierer traditionelle organisationer. Jeg har svært ved at forestille mig, at fordelingen afspejler, hvad unge i dag er aktive i. Det er ude af trit med virkeligheden, mener Morten Homann.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen