Negative forsøgsresultater bliver syltet af medicinalvirksom
Knap halvandet år efter at et meget stort forsøg med astmamedicinen Serevent inhalationsspray viste en lille forøget risiko for at dø af behandlingen, har medicinalgiganten GlaxoSmithKline stadig ikke offentliggjort forsøget, så læger og patienter kan se resultatet, skriver Politiken Søndag.
En undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal viser, at medicinalvirksomhederne i gennemsnit tager tre år længere om at slippe de forsøg, som viser negative resultater, sammenlignet med eksperimenter, som påviser medicinens positive kvaliteter. Hvis resultaterne overhovedet offentliggøres.
»Det er uacceptabelt, når studier med negative resultater ikke publiceres. Det betyder, at den viden, vi har om lægemidler, er skævvredet«, siger overlæge Peter Gøtzsche til Politiken Søndag.
Han leder det nordiske Cochrane8center, som arbejder for god lægevidenskab.
GlaxoSmithKlines kommunikationsdirektør, Morten Frank Pedersen, siger, at firmaet arbejder i patienternes tjeneste, og at der er tale om store mængder data, som det tager tid at indsamle og behandle:
JP