Mistanke om regeringslæk til TV2
Regeringen kommer nu under mistanke for selv at have lækket fortrolige oplysninger.
I sin nyhedsudsendelse klokken 22 torsdag aften kunne TV2 offentliggøre uddrag fra de hemmeligtstemplede rapporter, som den nu fyrede medarbejder hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Frank Grevil, tidligere på året lækkede til Berlingske Tidende. Det skriver Berlingske Tidende søndag.
Men hvem har givet TV2 rapporterne? At det kan være regeringen selv, der er kilden til TV2s indslag, har oppositionen allerede gjort sig alvorlige tanker om:
»Hvis det er tilfældet, er det dybt, dybt problematisk. Regeringen har forpligtelse til at ligestille pressen. Og man kunne frygte, at det er et led i at få dele af medierne over på regeringens side i denne sag, hvor den er under pres,« siger Frank Jensen, Socialdemokraternes politiske ordfører.
JP