Lars Engberg droppet af sin valgkreds

Striden om Metroen på Amager har været afgørende for, at Socialdemokratiets 4. kreds Sundby har vraget Lars Engberg som kandidat.

Formanden for Hovedstadens Sygehusfællesskab og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (BR) Lars Engberg (S) må se sig om efter en ny kreds at opstille i.

På en generalforsamling i Socialdemokratiets 4. kreds Sundby på Amager fik den tidligere borgmester forleden besked om, at kredsen ikke ønsker ham som kandidat til BR ved næste års kommunalvalg. Beslutningen er en direkte følge af striden om Metroen på Amager, hvor kredsen og ikke mindst dens folketingsmedlem Claus Larsen-Jensen i stærke vendinger har argumenteret for en nedgravning af Metro-linjen.

Kredsformand Eigil Christiansen opfordrede umiddeltbart før sidste uges afstemning i BR om Metro-strækningens skæbne socialdemokraterne på Rådhuset til at trodse partidisciplinen og leve op til deres løfter til vælgerne om en nedgravning. Da Lars Engberg trykkede på stemmeknappen, var det dog til fordel for den planlagte linje i terræn.

»Vi er skuffede, og det er klart, at vi havde foretrukket, at Lars Engberg havde fulgt kredsens ønske i denne sag. Vi accepterer, at man som politiker følger sin egen overbevisning, når man er valgt ind i en forsamling som BR, men det er svært at fortsætte samarbejdet,« siger Eigil Christiansen.

Ny kandidat klar

4. kreds Sundby hverken kan eller vil smide Lars Engberg ud, men har allerede en ny spidskandidat klar til valget næste år i skikkelse af kredsens næstformand, Lise Thorsen.

De enkelte kredses kandidater vælges dog formelt ved en urafstemning i Socialdemokratiet i København.

»Og der er ingen garanti for, at vi får en kandidat til BR i vores kreds,« siger Eigil Christiansen.

Lars Engberg har kun været opstillet på Amager ved kommunalvalget i 2001 og har siden 1978 ellers været opstillet i Østbane-kredsen på Østerbro. Han betegner sagen som ærgerlig.

»Ingen har været i tvivl om, at kredsen og jeg ikke har været enige om Metroen på Amager. Det er klart, at det får konsekvenser, når tingene udkrystalliserer sig som ved en afstemning i BR. Og det, der nu sker, er ikke en unaturlig konsekvens,« siger Lars Engberg.

Han er ikke begyndt at se sig om efter en ny valgkreds, men forventer ikke, at det bliver et problem.

»Socialdemokratiet har 16 kredse i København, og de 15 af dem har været enige med mig i sagen om Metroen,« siger han.

asger.westh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.