Falsk alarm er et stigende problem

Stadig flere ringer 112, når de støder på ejerløse sugerørsæsker eller kasserede udstillingsgenstande.

Mens antallet af telefoniske bombetrusler er mere end halveret siden 1990erne, forholder det sig stik modsat med indrapporteringen af mistænkelige genstande. Stadig flere henvender sig til politiet om ejerløse genstande, som danskerne har efterladt i det offentlige rum.

Det vurderer vicepolitiinspektør Jesper Grønbech, chef for ordenspoliticentret ved Rigspolitiet.

»Folk er meget mere opmærksomme på terror i dag end tidligere. De er bange for terror og for mistænkelige pakker. Det lægger øget pres på os. Hvis man går år tilbage, var mange af disse episoder løst med, at folk havde afleveret den efterladte genstand på hittegodskontoret,« siger Jesper Grønbech.

Utallige eksempler

Eksemplerne på falske alarmer er utallige. Mejlgade i Århus blev i går morges afspærret, da ukendte gerningsmænd havde placeret en kasseret udstillingsgenstand under forhjulet på en BMW, og knap to uger tidligere få hundrede meters derfra blev Elgiganten evakueret, da en 12-årig pige glemte en æske med sugerør i butikken.

Hvor mange glemte genstande politiet rykker ud til, findes der ingen opgørelse over. Vicepolitiinspektør Lars Ozol, chef for vagtcentral og beredskab ved Østjyllands Politi, bekræfter, at tendensen er opadgående.

»Verden har ændret sig siden den 11. september 2001 også i folks bevidsthed og ansvarsfølelse for mistænkelige genstande. Folk er mere opmærksomme og reagerer på dem, og det er fint. Vi vil hellere have en henvendelse for meget end én for lidt,« siger han.

Én gang, nemlig den 22. juli 1985, har Danmark været ramt af terror. Det skete, da to bomber med få minutters mellemrum blev sprængt i København ved Northwest Orient Airlines kontor og Mosaisk Trossamfunds synagoge. Dengang blev én mand dræbt og 27 mennesker kom lettere til skade.

Når politiet tager indholdet i en efterladt pose eller taske alvorligt, tilkalder det Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD. I 2006 skete det 67 gange, mens tallet året forinden var 79.

Intet farligt

Ifølge tjenestens chef, major Poul J. Nedergaard, er antallet af udrykninger til mistænkelige genstande generelt opadgående. Han afviser, at danskernes efterladenskaber nogensinde har indeholdt noget farligt.

»Når pressen i perioder fokuserer på det, så kommer der flere opgaver. Vi har fundet en del efterladte genstande med indhold, der er produceret for at skræmme os, men vi har aldrig fundet skarp ammunition, altså sprængstof,« siger Poul J. Nedergaard.

Jesper Grønbech fra Rigspolitiet understreger, at der er en hårfin grænse mellem at se spøgelser og løse opgaverne så smidigt som muligt.

»Det er svært for os at sige direkte til folk, der ringer ind, at pakken er uskadelig, og at de bare skal tage den«

jan.lauridtsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen