Godsejer indkasserer momsnederlag

Ægteparret Vibeke og Gorm Lokdam, der driver en række herregårde og en omfattende import af vin og indbo fra Rumænien, har lidt et alvorligt økonomisk nederlag i Vestre Landsret - og må se en straffesag om momssvig i øjnene.

Landsretten har dømt Gorm Lokdam til at betale knap 10 millioner kroner tilbage til statskassen i form af moms, der er betalt for lidt i årene 1996-99.

Skat afgjorde allerede i 2001, at Gorm Lokdam gennem sit firma Royal Classic - tidligere Rumænsk Vinimport - skulle efterbetale 9.756.900 kroner, men den afgørelse indbragte han for domstolene.

Nu har Vestre Landsret afgjort den økonomiske side af sagen, og ud over de 9,8 millioner kroner skal Lokdam betale 300.000 kroner i sagsomkostninger. Selve straffesagen mod Gorm Lokdam har afventet afgørelsen i den civile sag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen