Rose: Fransk Muhammed-dom er sejr for ytringsfriheden

En stor dag for ytringsfriheden. Sådan karakteriserer kulturredaktør Flemming Rose fra Morgenavisen Jyllands-Posten frifindelsen af den franske satiriske ugeavis, Charlie Hebdo, som i februar 2006 bragte karikaturtegninger af profeten Muhammed.

- Det er en pure frifindelse af Charlie Hebdo og dermed også af Jyllands-Posten, fordi to af tegningerne er vores. Det er en sejr for ytringsfriheden og en stor dag for ytringsfriheden ikke bare i Frankrig, men i resten af Europa, siger Flemming Rose til Ritzau.

Kulturredaktøren glæder sig over, at dommeren i sin kendelse ved den parisiske domstol lagde vægt på, at tegningerne har en journalistisk relevans, og at de indgår i en sammenhæng som har offentlighedens interesse.

- Det er lige præcis det, som Jyllands-Posten argumenterede for i den hjemlige retssag, hvor jeg og chefredaktør Carsten Juste blev frifundet ved Byretten i Århus, siger Rose, som på sit kontor på Jyllands-Posten overstrømmes af telefonopringninger og beskeder fra den nationale og internationale presse, der vil have kommentarer fra idémanden bag de kontroversielle tegninger.

Den danske retssag mod Jyllands-Postens to redaktører - anlagt af blandt andre Islamisk Trossamfund - er anket. Og Flemming Rose vurderer ikke, at den franske dom vil få indflydelse på den danske afgørelse i Vestre Landsret.

- Sagerne kører uafhængigt af hinanden, men dommen i Frankrig har indflydelse på debatklimaet i Danmark, hvor især venstrefløjen eller de progressive, som også omfatter en række tidligere udenrigsministre, har været meget kritiske over for Jyllands-Posten. De har fået voldsomt forklaringsproblem, fordi de forsøger at adskille sagen i Frankrig mod Charlie Hebdo og deres kritik af Jyllands-Posten. Underforstået, det som Charlie Hebdo gør er i orden, men det som JP gjorde var forkert. Det hænger simpelthen ikke logisk sammen. Deres kritik mod Jyllands-Posten har fået et alvorligt skud for boven, siger Flemming Rose.

De to muslimske organisationer i Frankrig havde lagt sag an mod ugeavisens redaktør, Philippe Val. De hævdede, at han med offentliggørelsen havde krænket muslimerne i Frankrig. Den islamiske organisation UOIF ankede frifindelsen på stedet.

Der er endnu ikke fastlagt en dato for afgørelsen i den danske landsretssag mod Jyllands-Posten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.