Politichefer er røget på toppen af VIP-liste

Skal en fernisering eller andre begivenheder i kommende uge være rigtig hot, skal der blandt de særligt inviterede kendisser til hvidvin og pindemadder være en eller flere fra den københavnske politiledelse.

Chefkriminalinspektør Per Larsen, politidirektør Hanne Bech Hansen og pressetalsmanden, vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch, er - efter en hel del medieoptræden de seneste dage - braget direkte ind på de tre første pladser på listen over de aktuelt hotteste navne, der vil sikre maksimal medieinteresse for et arrangement.

Listen udarbejdes en gang om ugen af eventarrangøren PB Action. Og når man på den aktuelle liste må kigge forgæves efter Alexandra og Martin - der uanset begivenhederne i de københavnske gader dog opnåede nogen omtale - skyldes det, at Kongehuset og omegn er uden for bedømmelse, da de normalt altid vil indtage de øverste pladser.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen