3000 danskere lever af at spille poker

Kort, chips og grøn filt har for alvor fået taget på op mod 3000 unge danske mænd. Så mange har nemlig gjort net-poker til deres levevej.

Det skriver JydskeVestkysten søndag. Det vurderer Richardt Funch, dansk manager for pokersitet Ladbrokes.

"Det er et skøn, jeg laver, på baggrund af den aktivitet der er på vores pokersite. Hvis man ser på, hvor meget tid danskere bruger, og hvor mange penge de vinder, så tror jeg, vi lander i det område," siger Richardt Funch.

"Og det er et tal, der er i kraftig vækst," mener han.

Den vurdering deler Erik Smith fra poker- og casinoportalen casino.dk.

"Der er bestemt blevet flere danskere, der lever af deres pokerspil," siger han.

Det typisk er mænd mellem 20 og 34 år, der sideløbende med deres uddannelse eller arbejde oplever, at poker er noget, de brænder for, og som de samtidig kan tjene gode penge på.

/JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen