Fiskekutter sank efter brand

En dansk fiskekutter sank tidligt fredag morgen i Tyske Bugt, efter at der var udbrudt brand om bord på skibet, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).

Fiskekutterens besætning på tre mand opgav at slukke branden selv og gik i stedet i redningsflåden, hvorefter de blev samlet op af et tysk handelsskib. Fiskekutteren sank lidt senere. Alle tre besætningsmedlemmer er i god behold og sejler med til Hamburg, oplyser SOK.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen