Facebook og film spolerer gymnasie-timer

Mange gymnasieelever bruger pc'en til chat og spil i klasselokalet. Lærerne må styre de unge bedre, lyder det.

Artiklens øverste billede
Foto: Joerg Koch/AP

Computeren bliver brugt til meget mere end at lære noget i gymnasierne, skriver Politiken tirsdag.

I en undersøgelse, som Aspekt R&D har lavet med 56.000 gymnasieelever fra både handelsgymnasiet (hhx), det tekniske gymnasium (htx) og det almene gymnasium (stx) svarer 48 procent, at de altid eller ofte bruger computeren som underholdning i timerne.

Eleverne går blandt andet på Facebook, spiller spil, ser film og chatter. Samtidig svarer blot seks ud af 10, at der er arbejdsro i undervisningen.

Grund til bekymring

Der er grund til at være bekymret, siger ph.d. Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.

- At gå i gymnasiet er ikke en kaffeklub. Der skal mere pædagogisk styring på brugen af computere i undervisningen, og det skal komme fra lærerne, siger han til Politiken.

"At gå i gymnasiet er ikke en kaffeklub." Arnt Vestergaard Louw

Han understreger samtidig, at han ikke er imod brugen af computere i undervisningen. Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Mai Sloth Villadsen kalder problemet "kæmpe stort".

- Ikke kun for den enkelte elev, der chatter og spiller - også den, der sidder ved siden af bliver forstyrret af det. Men jeg tror ikke, man løser det ved, at en lærer siger: Jeg er bossen, jeg er autoriteten, siger Mai Sloth Villadsen til Politiken.

Underholdning

Jens Boe Nielsen, der er formand for gymnasiernes rektorforening, er både bekymret for den uro, eleverne siger, der er i undervisningen og for, at så mange lader sig underholde i stedet for at lytte til læreren.

- Der er ingen tvivl om, at lærerne skal tage den autoritet, der skal til, for at få ro. Den snak må rektorerne så tage med lærerne igen.

- Men jeg tror også, at der er nogle lærere, der ikke tør og ikke gider tage kampen med eleverne, hvis de larmer eller er på Facebook i timerne, siger Jens Boe Nielsen til Politiken.

Han opfordrer lærerne til at være tydelige omkring, hvornår eleverne må bruge computeren i undervisningen, og hvornår de ikke må.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.