Ekstremister deler Danmark

Højreradikale bor i provinsen og er fra den lavere middelklasse, mens venstreekstremister holder til i hovedstaden og har forældre i den øvre middelklasse eller overklassen.

Det er den korte konklusion af en kortlægning, som cand.mag. og ekstremismeforsker Chris Holmsted Larsen har foretaget for Socialministeriet.

Selvforstærkende effekt

Opdelingen betyder bl.a., at det de facto ikke er muligt for stærkt højreorienterede grupper at holde demonstrationer i det centrale København.

»Der har været optræk til demonstrationer flere gange, men politiet har ikke givet tilladelse og i stedet tilbudt folk at holde demonstrationer andre steder ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt,« siger Chris Holmsted Larsen, som tilføjer, at opdelingen er svær at ændre:

»Det får en selvforstærkende effekt, for når man først har etableret en politisk kultur i et område, så tiltrækker man dem, som har bestemte holdninger, mens dem fra den anden fløj flytter væk.«

Chikane og overfald

Kampen mellem fløjene giver sig udslag i både hackning, chikane og voldelige overfald. Især har Aarhus, der både er provins og storby, været ramt af sammenstød.

Et overfald tager ofte det næste med sig.

»Der er en voldsspiral forstået på den måde, at når der forekommer personangreb på den ene fløj, så svarer man igen med et angreb den anden vej,« siger Holmsted, som tilføjer, at tidligere tiders kodeks om, at fløjene ikke angreb hinanden på arbejdspladser eller i private hjem ser ud til at være skredet i de senere år.

Socialminister Karen Hækkerup (S) bryder sig ikke om det billede af politisk ekstremisme, som rapporten tegner:

»Jeg ser på det med grumme alvor. Man behøver bare at se til Norge for at se, hvor galt det kan gå. Eller til Malmø, hvor de også har en stor sag,« siger hun med henvisning til Breivik-massakren og den racistiske snigskytte i Sverige.

Forskning iværksættes

Hækkerup vil med nye håndbøger og opkvalificering få frontpersonale, f.eks. lærere, til at holde øje med, om unge udvikler sig i en radikal, politisk retning. Det er ikke længere nok at holde øje med religiøs fanatisme:

»Folk skal indse, at ekstremisme kan have flere ansigter. Det har man ikke arbejdet så meget med i de seneste 10 år, men det vil jeg fokusere meget på,« siger hun og tilføjer, at exit-programmer og mentorordninger skal hjælpe de radikaliserede unge.

PET har tidligere anslået, at der var »få hundrede« højreradikale, hvoraf en lille gruppe er voldsparate. PET har ikke ønsket at give et estimat på antallet af venstreekstremister.

Socialministeriet igangsætter nu et toårigt forskningsprojekt, der skal give en meget detaljeret beskrivelse af de ekstremistiske miljøer, herunder hvor mange tilhængere hver gruppe har. Projektet omfatter både politiske ekstremister og radikale, religiøse grupper, eksempelvis salafisterne.

Overrasker det dig, at de højreradikale bor i provinsen, mens venstreekstremisterne bor i København?

Deltag i debatten