Anbragte børn bliver tabt af syne

Et nummer i rækken. En sag i bunken. Sådan oplever mange anbragte børn ifølge socialminister Karen Hækkerup (S) deres barndom hos en plejefamilie eller på en institution, og Ankestyrelsens nye undersøgelser af kommunernes tilsyn dokumenterer oplevelsen. »Jeg kan sagtens forstå, at børnene har det sådan. Det er nedslående og absolut ikke godt nok, at kommunernes tilsyn ikke inddrager børnene, som loven understreger, at de skal,« siger Karen Hækkerup.

Trist, trist, trist

Ankestyrelsen har gennemgået de to former for tilsyn, som kommunerne skal foretage. Det er tilsynet, som handler om det enkelte barn og skal foretages af den kommune, som har anbragt barnet, samt det såkaldte driftstilsyn med økonomi, bygninger o.lign., som påhviler den kommune, hvor plejefamilien bor, eller institutionen ligger. »Det er især den ringe børneinddragelse, som slår mig. Det er trist, trist, trist, at vi ikke er i stand til at vise så udsatte og sårbare børn, at deres liv handler om dem. Deres liv bliver tilsyneladende betragtet som en arbejdsplads eller en sag i bunken på kommunen, når de ikke bliver hørt ved tilsynsbesøget,« siger Karen Hækkerup og peger på, at flere end hvert femte besøg i 2011 slet ikke gav taletid til børnene. I en anden femtedel var plejeforældrene til stede ved samtalerne, og det er i strid med loven, som kræver en enesamtale mellem tilsynet og børnene.

For få besøg

Børnesamtaler eller ej, så kniber det generelt med at overholdene kravene om to tilsynsbesøg fra den anbringende kommune. Under halvdelen af kommunerne lever op til loven på det punkt. Senere på ugen mødes ministeren med kommunernes forening, KL, for at rette op på det skrantende tilsyn, og Jane Findahl (SF), formand for KL's børne- og kulturudvalg, forsøger ikke at bortforklare Ankestyrelsens undersøgelse.

Ikke godt nok

»Det er ikke godt nok. Det er selvfølgelig vigtigt, at kommunerne overholder loven i tilsynsarbejdet - det skylder vi børnene,« siger hun og forventer, at KL og Socialministeriet i samarbejde vil udarbejde en række anbefalinger for at rette op på det hullede tilsynsarbejde. Også i Børns Vilkår er formand Peter Albæk oprørt over, at kommunerne omgår loven. »Jeg kan slet ikke forstå, at man kan føre et personrettet tilsyn uden at tale med de mest relevante personer - børnene. Da slet ikke når det står højt, larmende og klokkeklart i loven,« siger han og peger på, at der mangler både tid og ledelsesmæssig fokus på opgaven.

Flyt tilsynet

Samtidig peger Børns Vilkår på, at også det tilsyn, som skal holde øje med driften, burde inddrage børnene. »Driftstilsynet skal holde øje med pædagogikken, og hvordan kan man det uden at tale med børnene,« spørger han, der gerne ser, at det generelle tilsyn løftes væk fra kommunerne og flyttes til regionale eller statslige enheder. »De ville sikre en stærkere faglighed og højere ekspertise,« siger han. Kommunerne og regeringen har bl.a. på baggrund af en række fejlslagne børnesager - f.eks. de meget omtalte sager fra Brønderslev og Rebild - indledt et partnerskab omkring anbringelser, og det indeholder også et serviceeftersyn af tilsynet. Til efteråret regner socialministeren med at være klar med et udspil til et godkendelsessystem af plejefamilier, opholdssteder og institutioner, som tager mod anbragte børn. »Et sæt faglige retningslinjer, som alle, der arbejder med anbragte børn, arbejder efter,« siger Karen Hækkerup.