Annonce
Indland

Hvor små børn skal vi redde?

Mange for tidligt fødte får senfølger. Forældreforening og et medlem af Etisk Råd vil have vægtgrænse.

Forældreforening og et medlem af Etisk Råd vil have vægtgrænse for for tidligt fødte børn. Modelfoto: Colourbox

Lægerne er i de senere år blevet så gode til at redde ekstremt for tidligt fødte børn, at danske børn, som fødes i uge 23, i flere tilfælde overlever. Grænsen vil i fremtiden rykkes yderligere. I lande som Sverige, USA og England har lægerne reddet børn, som er født i uge 22.

Men der er for lidt viden om og fokus på de langsigtede helbredsmæssige, indlæringsmæssige, sociale og psykologiske følger for de omkring 4.600 danske børn, som hvert år fødes for tidligt.

Det mener bl.a. formanden for Landsforeningen Præmatures Vilkår, Karina Rothoff, som efterlyser en lovmæssig grænse for, hvor små børn lægerne skal forsøge at redde.

Internationale undersøgelser, som ifølge overlæge Jørn Kroner, Odense Universitetshospital, ligner de danske erfaringer, viser, at 15-20 pct. af de børn, der er født i 24. og 25. uge har alvorlige handicap.

Flere skader

Dertil kommer, at flere forskningsprojekter nu dokumenterer, at en stor gruppe af de for tidligt fødte, som i dag er voksne, slås med bl.a. indlæringsvanskeligheder samt sociale og psykiske problemer.

»Vi ved ikke nok om senfølgerne ved at redde så små børn, som vi redder i dag. Og vi har ikke et system, der står klar til at tage imod og støtte de små børn og deres familier,« siger Karina Rothoff.

Hun vil ikke pege på, hvor behandlingsgrænsen skal gå, men hun henviser til Holland, hvor der er indført en grænse ved fulde 24 uger. Herhjemme er det op til lægerne i fællesskab med forældrene at vurdere, om man skal forsøge at redde et ekstremt for tidligt født barn.

»Man kan ikke have så udflydende en grænse, hvor vi ikke har taget endelig stilling til, hvad der er barn, og hvad der er foster. Etisk set er det helt forkert, at man på én hospitalsgang foretager sene provokerede aborter så sent som i uge 22, mens man et andet sted på hospitalet slås for at redde børn, som fødes på nogenlunde samme tidspunkt,« siger Karina Rothoff.

Provst Søren Peter Hansen fra Det Etiske Råd er enig.

Derimod afviser flere læger, bl.a. overlæge Ane Lando fra Neonatalklinikken på Rigshospitalet, behovet for en fast grænse.

»Vi risikerer at måtte opgive at redde et meget livsdueligt barn født lige under grænsen,« siger Ane Lando.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ønsker ikke en grænse, men støtter, at der tages sundhedsfagligt stilling til det enkelte barn.

Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her