Ups: Årets politiske bommerter

Jyllands-Posten har udvalgt ti episoder fra året, der er gået, hvor en politiker er kommet skidt fra en sag.

Artiklens øverste billede
Özlem Cekic (SF), Villy Søvndal (SF) og Lars Løkke Rasmussen (V) har alle været indblandet i uheldige episoder i løbet af 2011.

15. november: Troels’ tavshedspligt

Det er et af den slags citater, som ikke går i glemmebogen lige foreløbig. Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) havde flere gange afvist at svare på spørgsmål om eventuel politisk indblanding i Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag med henvisning til tavshedspligten.

Men da en kritisk journalist fra Ritzau stillede spørgsmålstegn ved, hvilken lov om tavshedspligt, Lund Poulsen mon henviste til, erkendte den tidligere skatteminister, at tavshedspligten var noget, han havde pålagt sig selv.

»Jeg har besluttet nu, at jeg har tavshedspligt, og den vælger jeg at følge,« sagde Troels Lund Poulsen.

Siden har sagen om politisk indblanding i Helle Thorning-Schmidts skattesag ført til nedsættelsen af en undersøgelseskommission.

28. november: Fattige Carina

SF´s socialordfører, Özlem Cekic, har mange års erfaring som de fattiges forsvarer. Men selv den bedste kan begå fejl. Således kalder fattigdomsentusiasten det i dag en beklagelig fejl, at hun inviterede Liberal Alliances Joachim B. Olsen og et par medier på besøg hos Carina, der er på kontanthjælp.

Regnes der efter, har Carina 15.728 kr. om måneden. Når alle udgifter er betalt, herunder hundemad og cigaretter, har hun 5.000 kr. tilbage. Debatten endte som et kluntet selvmål for regeringspartierne, der har brugt den seneste måned på at forklare, hvorfor den har valgt at fjerne loftet over kontanthjælp, når der kan findes arbejdende danskere, som har færre penge end arbejdsløse Carina. Det var en »fodfejl« ifølge Özlem Cekic.

Men Carina »var det mindst ringe eksempel«, mener SF´eren, som nu afholder sig fra flere af den slags pressestunt.

18. december: Røgministeren

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) orkede ikke at tage trapperne fra kontoret og gå ned på gaden for at ryge i arbejdstiden. Derfor fik hun for knap 34.000 kr. installeret en lille kabine i baglokalet til sit kontor, hvor der kunne smøges uden unødigt trappeløb.

»Der er jo ikke noget i vejen med en rygekabine,« forklarede ministeren, da Morgenavisen Jyllands-Posten spurgte til kabine8 sagen.

Men befolkningen blev alligevel rygende uenige om, hvorvidt det var fair, at skattekroner på den måde skulle gå op i røg, og et døgn senere valgte ministeren alligevel at betale pulseriet af egen pung.

»Jeg har lyttet til kritikken og betaler selv for rygekabinen,« lød konklusionen.

2. september: Søvndal og 24-årsreglen

"Villy-bashing" kalder SF’erne det affejende, når deres formand endnu engang får på puklen for alt – fra sine engelskkundskaber til løfter om en fredsfond uden at have penge til det. Partiet erkender dog åbent, at valgkampen ikke var nogen stjernestund.

Helt galt gik det, da Søvndal få dage inde i valgkampen sagde lige præcis det, han ikke måtte sige. Hårdt presset til at tegne en selvstændig SF-profil fik Søvndal sagt, at det møjsommeligt opbyggede kompromis med S om udlændingepolitikken kun betød, at 24-årsreglen for familiesammenføring var fredet i en rød regerings første valgperiode.

Socialdemokraterne var rasende, men skaden var sket. Valgkampen handlede i flere dage kun om udlændingepolitik, og om hvorvidt en rød regering ville lempe familiesammenføringsregler, pointsystemer og regler for permanent ophold.

Og hverken Enhedslisten eller De Radikale forsømte en lejlighed til at sige, at de ville gøre alt for at få en S-ledet regering til at lempe udlændingepolitikken.

21. juni: Barfoed og euroen

Godt spørgsmål til danskerne: Skulle vi ikke tage at melde os ind i euroen, nu da det hele er ved at falde fra hinanden?

Det er endnu aldrig lykkedes politikerne at overbevise danskerne om at sige »ja« til at skifte kronen ud med euro og blive fuldgyldige medlemmer af den fælles valuta i EU. »Nej,« blev der svaret ved folkeafstemningen i september 2000, og meningsmålinger med en overvægt til ja-siden har været svære at opdrive.

Alligevel mente De Konservatives formand Lars Barfoed, at tiden til en ny euro-afstemning var kommet i juni trods gældskrise i Europa og flere eurolande, der med Grækenland i spidsen balancerede på kanten af statsbankerot.

Opbakningen til Barfoeds forslag var dog til at overskue, og på det konservative landsråd umiddelbart efter valglussingen i oktober besluttede partiet da også formelt, at 8 tiden ikke var til en ny euroafstemning foreløbig.

9. februar: Rønns ret

Birthe Rønn Hornbech (V) leverede årets mest særegne ministerpræstation i et åbent samråd i Folketinget.

Trods medieopmærksomhed og ihærdig spørgetekning fra især Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, valgte den daværende integrationsminister pludselig at give igen med tavshed.

»Jeg tror, jeg agter at sige nu, at jeg ikke har mere at tilføje,« lød det pludselig fra 8 Birthe Rønn Hornbech, der ikke ville svare på flere spørgsmål om statsløse palæstinenseres ret til statsborgerskab.

»Det er ihvertfald min ret ikke at svare noget, og nu synes jeg, det er kørt længe nok,« sagde hun og slukkede derfor for sin mikrofon til publikums store forbavselse og den socialistiske frontfigurs ærgrelse.

»Jeg har ikke pligt til at svare. Jeg har pligt til at møde op. Og jeg har svaret i 70 minutter på det samme og det samme, og derfor vil jeg bare sige, at jeg synes sådan set, at det er nok, og jeg tænder ikke mere for denne her,« fastholdt hun.

Netop den optræden skulle få endnu flere medier og politikere til at interessere sig for, hvad det var, Rønn ikke ville fortælle. Den 8. marts blev hun fyret som minister og overlod pladsen til den mere snakkesaglige Venstre-løve Søren Pind.

25. oktober: Godt fra start

Hendes parti var raslet ned i meningsmålingerne, hendes personlige troværdighed var dalet og en hed debat om antallet af løftebrud fra den nye regering blev krydret med skænderier mellem regeringens partier. Alligevel mente statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at S-R-SF-regeringen var kommet fint ud af starthullerne.

»Jeg synes, vi er kommet godt fra start,« proklamerede Thorning på sit allerførste pressemøde.

Den analyse førte til megen morskab og politisk drilleri på Christiansborg, og på sit næste pressemøde gjorde statsministeren det klart, at hun følte sig misforstået og at hun godt var klar over, at der var nogle vælgere, som var blevet skuffede over de mange kompromiserne i regeringsgrundlaget.

1. august: 20 procent i skat

Den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen (LA) har været leveringsdygtig i en perlerække af markante citater efter sin entré på den politiske scene for Liberal Alliance.

Under valgkampen foreslog Olsen, at skatten i Danmark skulle sættes ned til 20 pct. Han gik dermed syvmileskridt videre end sit eget parti, som har en skatteprocent på 40 som målsætning.

»Jeg så gerne, at den kom meget langt ned. Jeg nævnte selv 20 pct.,« sagde Joachim B. Olsen til TV 2 om skatten.

Udmeldingen førte til noget nær panik i Liberal Alliance, der for alt i verden ikke 8 ønskede en gentagelse af debatten om "storbytosser" fra valgkampen i 2007, hvor Ny Alliances Lars Kolind foreslog at indføre 40 pct. flad skat på Fyn.

25. oktober: Carsten Hansens underskrift

En dækningsløs underskrift gav alvorlige problemer for ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), få uger efter valget.

Ministeren, der selv er fynbo og valgt på Fyn, havde i oktober 2010 skrevet under på, at »Akutfunktionen på Svendborg Sygehus skal bevares, hvis Socialdemokratiet kommer til magten ved næste valg«.

Men da sejren var hjemme og de nye ministerier delt ud, sendte sundhedsminister Astrid Krag (SF) et brev til Region Syddanmark, som mest af alt kunne opfattes som akutfunktionens dødsdom. Og så fik "udkantsministeren" det meste af Fyn efter sig. Og hvad gjorde Hansen – jo han gik i flyverskjul og ville ikke tale med nogen. Efter nogle dage pippede han dog frem på lokal tv, men selv om det socialdemokratiske bagland forlangte en undskyldning, gjorde Hansen det klart, at han ikke havde fortrudt underskriften.

5. december: Løkkes pressemøde

Pinligt. Rystende. Arrogant.

Anmeldelserne af Lars Løkke Rasmussens (V) præstation var i bund, da han den 5. 8 december mødte pressekorpset for at svare på spørgsmål om lækket af Helle Thorning-Schmidts (S) personlige skatteoplysninger. Et læk, hvor pilen var begyndt at pege kraftigt på den forhenværende Venstre-skatteminister Troels Lund Poulsen og hans spindoktor, og hvor pressen ville vide, om også Venstres formand kendte til ulovlighederne.

TV2’s politiske analytiker Henrik Qvortrup spurgte enkelt og klart, om Løkke havde deltaget i møder om Thornings skatteforhold. Men det kunne Løkke ikke svare på.

Selv om han fik utallige forsøg.

»Det er et meget åbent spørgsmål, du stiller der.« »Jeg har ikke deltaget i sagsbehandlingsmøder.« »Du spørger, og du får svar, som du spørger.« »Det er ikke noget præcist spørgsmål.«

Om aftenen tonede Løkke frem på både DR og TV2 for at give et mere præcist svar. Og om præstationen tidligere på dagen indrømmede han: »Den var kluntet«.

Hvad har været årets største politiske bommert?

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.