Drengene fylder i specialklasser

Når Mads og Mette følges ind ad skoleporten med nye skoletasker på ryggen, vil der være to en halv gang så stor sandsynlighed for at Mads, og de andre drenge i klassen, ender med at gå i en specialklasse.

Det viser en gennemgang af de 5,5 pct. af en årgang - i skoleåret 2009-2010 var det 32.159 små hoveder - som får såkaldt ekskluderende specialundervisning.

8 pct. af drengene i skolen ender i specialundervisning mod kun knap 4 pct. af pigerne.

»I udgangspunktet er det lige mange piger og drenge, som bør have specialundervisning, men en del af kritikken mod folkeskolen er, at den er dårligere til at rumme de mere støjende drenge end de stille piger, og det bekræfter vores undersøgelse,« siger Søren Teglgaard Jakobsen fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (Krevi), som står bag undersøgelsen.

Formand for skoleledernes forening, Anders Balle, er ikke overrasket over, at drengene er kraftigt overrepræsenterede.

»Det er de udadreagerende elever, som er svære for skolerne at håndtere, og som derfor ender med at blive ekskluderet. Og det er typisk drenge,« vurderer Anders Balle.

Han mener, at ambitionen om at rumme flere elever i de almindelige klasser de kommende år, vil hjælpe mange af den gruppe drenge.

Ændre undervisningen

»Det vil hjælpe dem, men det sker ikke af sig selv. Vi skal sørge for at ændre undervisningen, så det ikke går ud over de andre børn, at der kommer to drenge med en svag ADHD i en klasse,« siger skolelederformanden, som forestiller sig, at lærere i fremtiden går sammen i grupper, hvor man i fællesskab står for at undervise en hel årgang.

På denne måde mener han, at fem lærere i fællesskab kan undervise tre klasser, så lærerne på skift kan hjælpe de tidligere specialklasseelever.

Benedikte Ask Skotte, der er formand for forældreforeningen Skole & Forældre, mener, at de mange drenge i specialundervisning afspejler, at piger generelt har det nemmere i skolen.

Drenge lærer anderledes

»Det er ikke så legalt at sige, men skolen i dag er indrettet efter pigerne. Det er som om, at pigerne har fundet ud af, hvad skolen vil have dem til at gøre, mens mange drenge lærer anderledes og derfor ender med at udfordre systemet. Og nogle af de drenge ender i specialundervisning,« siger Benedikte Ask Skotte, som mener, at vejen frem er at give lærerne bedre redskaber til at håndtere de drenge, som i dag ender i specialundervisning.

Undersøgelsen fra Krevi viser desuden, at børn af forældre med kort uddannelse og lav indkomst har større risiko for at blive henvist til specialundervisning. Men den tendens slår ikke fuldt igennem for børn af indvandrere. Ganske vist henvises de oftere end danske børn, men ikke i et omfang, som deres baggrund socialt og uddannelsesmæssigt tilsiger.

Sproglige problemer

Skolelederformand Anders Balles har et bud på en forklaring.

»Hvis man i forvejen har sproglige problemer, kan det overskygge behovet for specialundervisning af helt andre årsager.«

For professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, er undersøgelsen en nødvendig påmindelse om, at specialundervisning ikke alene tager afsæt i det enkelte barns behov.

»Virkeligheden er, at specialundervisning i ligeså høj grad tildeles ved at skele til forældrenes indkomst, familiens sociale forhold, barnets køn og herkomst. Hvis familien og dermed barnets samlede udstråling er fjernt fra det læringsmiljø, som skolen er, falder det tydeligvis skolen lettere at henvise til specialundervisning,« siger han.