Ombudsmand kritiserer embedsmænd i statsløsesagen

Integrationsministeriet får kritik for håndteringen af pressen i sagen om de ulovlige afslag til statsløse.

Artiklens øverste billede
Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritiserer Integrationsministeriet. Arkivfoto: Finn Frandsen

Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritiserer Integrationsministeriets håndtering af pressen i forbindelse med sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse.

Ministeriet, som den nye regering har nedlagt, var ikke alene for længe om at give pressen oplysninger, hvilket strider mod offentlighedslovens formål. Ministeriets begrundelse holder heller ikke, fastslår ombudsmanden.

Sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse endte i foråret med, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fyrede Birthe Rønn Hornbech (V) som intgegrationsminister og kirkeminister. Skandalen undersøges nu af en undersøgelseskommission.

Da den ulovlige administration blev afsløret, gav integrationsminister Birthe Rønn Hornbech indtryk af, at de fejlagtige afslag på statsborgerskab gik helt tilbage til 1999, og at den ulovlige administration således også foregik under den socialdemokratisk ledede regering. Ministerens og hendes embedsmænd ville imidlertid ikke fremlægge oplysninger, der kunne be- eller afkræfte, om også S-regeringen stod bag ulovlige afslag.

Fortroligt brev

I et fortroligt brev til Folketingets indfødsretsudvalg havde integrationsministeriet oplyst, at de ulovlige afslag var sket i perioden fra 2002-10, altså under VK-regeringen. Senere oplyste ministeren imidlertid i en pressemeddelelse, at man ved en manuel gennemgang af sager i perioden fra 1999 til 2010 havde fundet yderligere tre ulovlige afslag.

Morgenavisen Jyllands-Posten bad ministeriet om at få oplyst, hvornår ansøgningerne i de tre sager var indgivet, men det ville ministeriet ikke umiddelbart svare på, selv om ministeriet var bekendt med årstallene.

Ministeriet valgte at behandle spørgsmålet som en ansøgning om aktindsigt efter offentlighedsloven, og der gik mere end to måneder, før ministeriet svarede. Svaret viste, at de tre yderligere ulovlige afslag også var sket under VK-regeringen.

Klagede til ombudsmanden

Jyllands-Posten klagede til ombudsmanden over, at ministeriet ved at behandle sagen som en anmodning om aktindsigt trak sagen ud og dermed reelt kortsluttede pressens muligheder for at kortlægge det faktiske begivenhedsforløb, mens sagen var aktuel.

Ombudsmanden fastslår, at det var i orden at behandle sagen som en anmodning om aktindsigt, men, tilføjer han, det »medfører ikke, at sagsbehandlingen af den grund med rette kan blive længere end ellers.«

Der gik som omtalt over to måneder, før ministeriet svarede. Det er ikke godt nok, det burde være sket »noget hurtigere«, fastslår ombudsmanden, der henviser til, at en hurtig sagsbehandling er en væsentlig forudsætning for, at pressen kan orientere offentligheden om sager. Ombudsmanden peger bl.a. på, at ministeriet kendte svaret på spørgsmålet, da det blev stillet.

Køber ikke begrundelse

Ministeriet har bl.a. forsvaret sagsbehandlingstiden med, at der var mange andre anmodninger om aktindsigt at behandle, og at de blev behandlet i den rækkefølge, de kom ind. Den forklaring godtager ombudsmanden, men han køber ikke ministeriets anden begrundelse, nemlig at ministeriet risikerede at identificere ansøgerne ved at svare på, hvornår de havde indgivet deres ansøgninger om statsborgerskab.

»Jeg mener samlet set ikke, at der i den konkrete sag er grundlag for at antage, at de her nævnte overvejelser med rette kunne tage lang tid og dermed med rette forlænge sagsbehandlingen mærkbart,« skriver ombudsmanden:

»En sagsbehandlingstid som i det foreliggende tilfælde set i forhold til det, der blev anmodet om aktindsigt i, vil således efter min opfattelse ikke tilgodese det ønske, som er udtrykt i forarbejderne til offentlighedsloven om en hurtigt sagsbehandling og afgørelse i sager om aktindsigt særligt i forhold til pressen.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.