Gift truer drikkevandet

Producenten af sprøjtegiften Roundup lovede i sin tid, at giften aldrig ville ende i grundvandet.

Det er nu sket.

Direktør Carl-Emil Larsen fra vandværkernes forening, Danva, slår alarm over det stigende antal giftfund i både drikkevand og grundvand. Han frygter, at man kan blive nødt til at rense drikkevandet.

»Vi kan ikke fortsætte med at levere rent og urenset drikkevand, hvis vi ikke gør noget ved forbruget af sprøjtegifte,« advarer Carl-Emil Larsen.

»Vi er meget bekymrede over udviklingen. 40 pct. af alle de steder, vi tager prøver af grundvandet, finder vi rester af sprøjtegifte. Og antallet af giftrester er stigende. Samtidig hører vi, at den rapport, som GEUS (de nationale geologiske undersøgelser - red.) udsender mandag, vil vise, at situationen er endnu værre. Vi står med et meget stort problem,« mener Carl-Emil Larsen.

Miljøminister Karen Ellemann (V) er opmærksom på problemet og er især bekymret over, at man nu også er begyndt at finde glyphosfat, der er det aktive stof i sprøjtegiften Roundup. Derfor udvider hun nu listen over de giftstoffer, der skal kontrolleres for i vores vand.

»Vi udvider listen med bl.a. glyphosfat, fordi jeg vil have klarlagt, hvorfor vi ser glyphosfat i grundvandet. Normalt taler man om, at resterne af sprøjtegifte i grundvandet skyldes fortidens synder, hvor man brugte langt flere sprøjtegifte. Derfor er det overraskende, at vi nu ser rester af Roundup i grundvandet - det sprøjtemiddel der er det mest brugte i dag.«

»Spørgsmålet er, om det skyldes haveejernes forbrug af Roundup, om det hænger sammen med landbrugets brug, eller om det kommer fra vaskepladser og lignende. Hidtil har alle undersøgelser fra Miljøstyrelsen og andre sagt, at Roundup ikke var en trussel for grundvandet. Derfor er vi nødt til at kende årsagen til de nye fund, inden vi kan tage stilling til næste skridt,« lyder det fra miljøministeren.

Ifølge Carl-Emil Larsen er hele kontrollen med brugen af sprøjtegiftene slået fejl.

»Vi har en ordning, hvor sprøjtegifte skal godkendes - og hvor man kun godkender dem, der ikke ender i vandmiljøet. Den ordning er slået fejl, fordi vi finder stort set alle de sprøjtegifte, der i dag er godkendt i vores drikkevand.«

»Samtidig har politikerne besluttet, at landmændene kun skal sprøjte deres afgrøder 1,7 gang om året, i form af den såkaldte behandlingshyppighed. I 2009 lå det på 2,58, mens man i 2008 var helt oppe på en behandlingshyppighed 3,19. Det er med andre ord også gået helt galt, fordi landmændene sprøjter langt mere, end det var hensigten,« mener Carl-Emil Larsen.

»Endelig har man over de seneste 10 år reduceret bevillingerne til overvågning og kontrol af grundvandet til ca. det halve. Derfor er kvaliteten i dag ikke ligeså god som tidligere.«

Vandværkerne har de seneste 10 år været nødt til at lukke i alt 1.273 vandboringer - primært fordi indholdet af sprøjtegifte har overskredet grænseværdien.