Danmark har styr på korruptionen
Verden er blevet mere korrupt, men Danmark klarer sig tilsyneladende igen fremragende i en ny international opgørelse.
Verden er tilsyneladende blevet mere korrupt indenfor de seneste tre år.
Det indikerer i hvert fald den seneste opgørelse fra Transparence International.
Nigeria og Afghanistan i bund
Transparency International er en international sammenslutning stiftet i 1993, som består af vidt forskellige mennesker, der har som et overordnet mål at bekæmpe økonomisk korruption og bestikkelse overalt i verden.
Over halvdelen af interviewpersonerne i undersøgelsen siger, at deres land har udviklet sig i en mere korrupt retning.
Korruption betegnes som erhvervelse af fordele mod betaling eller ydelse af tjenester i strid med gældende regler.
Danmark er mønstereksempel
Især i verdens fattigere egne kendes korrupte statsregimer, hvor magthavernes greb om magten som følge af svagt udviklede magtstrukturer er usikkert og til stadighed truet.
Transparency International placerer Afghanistan, Nigeria, Irak og Indien i kategorien over de mest korrupte lande. De bliver efterfulgt af Kina, Rusland og store dele af Mellemøsten.
Danmark bliver endnu engang betragtet som et land i top fem over de mindst korrupte lande.
Negativ udvikling i USA og EU
Mens mennesker i Cambodja (84 procent) og Liberia (89 procent) er mest tilbøjelige til i løbet af et år at bestikke myndighederne, så er den officielle bestikkelsesprocent 0 i Danmark.
Omfanget af korruption i andre lande vækker dog bekymring.
”Desværre er folks erfaringer med korruption og bestikkelse oftest kædet sammen med sager, der involverer politiet, og det er virkelig foruroligende,” siger Robin Hodess, som er researchleder hos Transparency International.
Finanskrisen truer
Selvom USA og Europa er de to regioner med færrest bestikkelsessager, så kan de to regioner fremvise den største procentvise stigning i korruption.
Analytikere peger på, at finanskrisen fører til mere korruption, fordi situationen er med til at undergrave befolkningens tro på regeringer, banker og økonomiske institutioner.
LÆS OGSÅ: Verden: Politiske partier er korrupte