Skoler: Ud med konfirmanderne
Hvorfor skal morgenfriske skoleelever i et år starte med at gå hen i kirken, spørger en række nordsjællandske kommuner. De har startet et oprør mod konfirmationsforberedelse i skoletiden.
I flere hundrede år har danske skoleelever i et år af deres liv trasket fra skolen hen til den nærmeste kirke en gang om ugen for at lade præsten forberede dem til konfirmation.
Folkekirken har sat sig på en del af skoledagen, og sådan er det stadig på langt de fleste skoler. Men samtidig er kirkens plads i folkeskolen til debat flere steder i landet, hvor skolerne ønsker, at konfirmationsforberedelsen flyttes fra morgentimerne til midt på eftermiddagen, når skoledagen er forbi.
ORDET ER DIT: Skal konfirmationen ud af skolen
I bl.a. Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner er skolebestyrelser og præster indkaldt til mæglingsmøde på rådhuset, og i en række andre kommuner, bl.a. Køge og Rudersdal, har skolerne og præsterne de seneste år diskuteret emnet. Flere steder er man i første omgang blevet enige om et kompromis: Præsterne får kun lov at låne eleverne en del af skoleåret og holder i stedet hele dage med konfirmationsforberedelse.
Kamp om morgentimer
Umiddelbart er det en kamp om attraktive morgentimer i skolen, når eleverne stadig er friske og opsatte på at lære noget.
Samtidig er sagerne ifølge flere præster et udtryk for, at folkekirken ikke længere er ønsket i folkeskolen.
I Lyngby har skoler og præster diskuteret sagen i mere end et år uden at blive enige, og derfor har borgmester Søren P. Rasmussen (V) bedt parterne møde op på hans kontor i dag for at finde en løsning.
Formand: Levn fra gamle dage
På den ene side af bordet sidder bl.a. Anders Westergaard, der er formand for skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby.
»Konfirmation har ikke ret meget med skolen at gøre. Det er et levn fra gamle dage, og hvorfor skal kirken sidde på de bedste undervisningstimer på dagen,« spørger han.
Anders Westergaard understreger, at han sagtens kan forstå præsternes ønske, og at sagen for ham ikke handler om, at kirken ikke skal have en central plads i dansk kultur.
»Der stilles stadigt større krav til, hvad skolen skal lære børnene, og der er brug for hver eneste time, hvis de skal klare sig godt. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om eleverne skal gå til præst i skoletiden,« siger Anders Westergaard.
Urimeligt valg
På den anden side af borgmesterens bord i Lyngby vil præst Søren Hermansen fra Sorgenfri Kirke sidde.
Han har svært ved at forstå, hvorfor eleverne ikke kan blive ved med at komme i præstegården om morgenen.
»Det er ikke rimeligt at sætte børn i en situation, hvor de skal vælge mellem kirken og fritidsinteresser. Når der stadig er et stort flertal, der bliver konfirmeret, hvorfor skal kirken så skubbes endnu længere ud af skolen,« spørger Søren Hermansen.
Han peger på flere problemer med at afvikle konfirmationsforberelsen uden for skoletiden - blandt andet at præsterne får svært ved at nå deres andre arbejdsopgaver, eksempelvis begravelser, som ofte finder sted om eftermiddagen.
»Vi har jo hørt om, at skolerne gerne tager hensyn til religiøse mindretal og bl.a. giver elever fri under ramadanen. Det er helt fint, men hvorfor vil man ikke vise kristendommen samme respekt og fortsat sikre, at eleverne får kendskab til kristendommens rolle i samfundet, og hvad der foregår i folkekirken? Der er trods alt stadig mere end 80 pct. af danskerne, der er medlem af kirken,« siger Søren Hermansen.
På vej ud af skolen
Lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen forventer, at færre danskere i fremtiden vil lade sig konfirmere, hvis konfirmationsforberedelsen placeres uden for skoletiden.
Han mener, at diskussionen er endnu et tegn på, at kirken er på vej ud af folkeskolen, og henviser til debatten om, hvorvidt børn skal bede fadervor i skolen, og at halvdelen af landets skoler underviser mindre end det vejledende timetal i faget kristendom.
»Hvis kirken skal være en integreret del af samfundet, har den brug for at være til stede i folkeskolen for at møde alle børn. På den måde kan kirken ikke undvære skolen,« siger Hans Raun Iversen.
»Paradokset er dog, at skolerne samtidig efterspørger kirkernes skoletjeneste, og at man mange steder opretter mini-konfirmandhold, så der er tilsyneladende alligevel et behov,« siger lektoren.
I Københavns og Frederiksberg kommuner blev kirken for mange år siden forvist til de sene eftermiddage. Og det kan fungere, siger sognepræst Birgitte Viet, Mariendal Kirke, som hvert år konfirmerer ca. 60 pct. af sognets børn:
»Eleverne er trætte, når de kommer, og de skal underholdes. Derfor vil jeg da helst have dem om morgenen, men det nytter ikke, at kirken kræver at få eleverne i skoletiden. Den kamp er vi dømt til at tabe. Vi er jo ikke en statskirke; vi er folkets kirke, og så må vi indrette os efter forholdene. Vi skal huske på, at vi stadig får besøg af langt de fleste af børnene.«
Forberedelse
Typisk har eleverne to ugentlige timers konfirmationsforberedelse i det år, de konfirmeres. Eleverne deltager kun, hvis de har valgt at blive konfirmeret.
Undervisningen i kristendomskundskab er obligatorisk på alle klassetrin i 1.-9. klasse - dog ikke det år, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Tidspunktet for forberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen.
Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med menighedsrådet.
Historisk set har det været placeret om morgenen, men det er ikke et krav.