Global opvarmning holder pause

Forskere afblæser mindst 10 år frem en truende global opvarmning med afsmeltning af gletsjere samt is- og snefri vintre. De forudser, at Europa og Nordamerika får koldere klima.

Artiklens øverste billede

De kommende 10 år bliver det koldere i vores del af verden. Naturens egne kræfter ser ud til at overtrumfe den globale opvarmning og i en årrække sætte den ud af kraft.


Sådan lyder konklusionen fra en australsk og fire tyske klimaforskere i en artikel i det ansete tidsskrift Nature.

»Overfladetemperaturen i Nordatlanten samt lufttemperaturen over Europa og Nordamerika vil afkøles en smule, mens overfladetemperaturen over det tropiske Stillehav vil forblive stort set uændret. Vores resultater peger på, at den globale overfladetemperatur ikke vil stige i det næste årti, eftersom naturlige klimavariationer i Nordatlanten og i det tropiske Stillehav midlertidigt sætter den forudsete globale opvarmning ud af kraft,« skriver de fem klimaforskere i Nature.

Havets strømninger


Professor i meteorologi ved Københavns Universitet, Eigil Kaas, forklarer konklusionen med strømforholdene i oceanerne.

»Der ser ud til, at en stor del af Nordatlanten vil opleve faldende temperaturer, fordi der vil blive overført mindre varme fra den sydlige halvkugle til den nordlige. Derfor står vi formentlig foran en periode, hvor temperaturen ikke stiger så hurtigt, eller måske direkte falder i vores område,« siger Eigil Kaas, der advarer mod at aflyse den globale opvarmning.

»Afkølingen er kun midlertidig, indtil strømforholdene igen ændrer sig. Så vil temperaturen formentlig stige med ekstra styrke. Det skal derfor ikke blive en sovepude, hvor man ikke gør noget for at bekæmpe den globale opvarmning. Men jeg kan godt forestille mig, at vi får en kølig periode, ligesom vi havde i 1950'erne og -1960'erne, hvor det formentlig også skyldtes en ændring i havstrømmene. Her så vi en ganske kraftig afkøling over store dele af den nordlige halvkugle, specielt i Arktis. Det er måske noget tilsvarende, der nu er på vej,« mener Eigil Kaas.

Enkel metode



Klimaforsker, ph.d. Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, vil ikke afvise, at forudsigelsen er rigtig:

»Men andre forskere mener, at det er en alt for enkel måde, de har foretaget deres beregninger på. Hvis transporten af varme med Golfstrømmen falder, og vi får nogle år uden opvarmning, vil vi formentlig se en endnu voldsommere stigning om 10 år.«

Leder af Danmarks Klimacenter ved DMI, Anne Mette K. Jørgensen, mener, at de nye oplysninger er vigtige at få frem.

»Ellers risikerer vi, at nogle mennesker efter få år uden global opvarmning vil stå frem og sige, at hele snakken om global opvarmning må afblæses.«

For to måneder siden påpegede professor i fysisk geografi ved Oslo Universitet, Ole Humlum, at temperaturen i verden ikke er steget de seneste 10 år.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.