Rose: Vi må ikke bøje os
Kulturredaktør Flemming Rose vil ikke lægge stilen om oven på afsløringen af nye terrorplaner mod Jyllands-Posten.
”Det er meget vigtigt at demonstrere, at man ikke bøjer sig for den slags trusler eller aktioner, fordi formålet med terroraktioner eller trusler om samme er at få os til at ændre adfærd,” siger Flemming Rose.
Han var kulturredaktør, da Jyllands-Posten i september 2005 trykte de bredt omtalte Muhammed-tegninger, der vakte stor vrede i den muslimske verden.