Annonce
Indland

Dansk kvinde dræbt i Pakistan

En 31-årig danskfødt kvinde og mor blev skudt og dræbt af sin svoger i Pakistan, mens hendes mand befandt sig i Danmark.

I en pakistansk politirapport, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, beskriver den dræbtes far, at hun har boet hos sin svigerfamilie i landsbyen Kharian i de seneste tre år. De behandlede hende "modbydeligt", fordi hun ikke kunne få flere børn. Arkivfoto: AP

Den 31-årige danskfødte kvinde med pakistansk baggrund blev for 12 dage siden skudt og dræbt i en pakistansk landsby af sin svoger.

Det skriver Berlingske Tidende tirsdag.

Ifølge avisens oplysninger har svogeren tilstået drabet som et såkaldt "æresdrab", fordi hun ikke havde fulgt hans ordrer. Han og tre andre fra kvindens svigerfamilie er varetægtsfængslet for drabet i Pakistan.

Planlagt komplot

I en pakistansk politirapport, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, beskriver den dræbtes far, at hun har boet hos sin svigerfamilie i landsbyen Kharian i de seneste tre år. De behandlede hende "modbydeligt", fordi hun ikke kunne få flere børn og ikke havde fået nogen sønner.

Han forklarer desuden, at likvideringen var et planlagt komplot, aftalt med kvindens ægtemand, der kom til Danmark for knap ti år siden og fortsat bor her.

Kvindens far og to af hans bekendte var for nyligt kommet til Pakistan for at hjælpe den 31-årige kvinde, der rejste til Pakistan sammen med sin to døtre på nu seks og otte år.

Ægtemand løsladt efter tre dage

Faderen befandt sig i svigerfamiliens hus, da den 31-årige blev dræbt af skud i hovedet og brystet, og det var ham, der efterfølgende anmeldte drabet til det pakistanske politi og til Udenrigsministeriets borgerservice.

Ægtemanden befandt sig herhjemme, da drabet fandt sted, og vicepolitiinspektør Ove Dahl fra Københavns Politi bekræfter, at manden i sidste uge blev anholdt og tilbageholdt i tre dage. Han blev løsladt, fordi politiet ingen oplysninger har modtaget fra pakistanske myndigheder.

Borgerservice i Udenrigsministeriet bekræfter ligeledes drabet på kvinden, skriver avisen.

Rejste hjem til mandens familie

Den 31-årige kvinde blev gift med sin mand for godt 10 år siden. Manden er født og opvokset i Kharian i Pakistans Punjab-provins, mens kvinden er opvokset på den Københavnske vestegn, skriver Berlingske Tidende.

For tre år siden rejste kvinden sammen med sine to døtre ned til mandens familie i Pakistan. Hendes mand blev derimod tilbage i Danmark.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Piger gør op med "æresvold"
Indvandrerpiger, der trues med såkaldte æresdrab og udsættes for vold, gør nu i stor stil op med deres voldelige familier. Det viser tal fra politi og krisecentre, der glæder sig over, at pigerne nu søger tidlig hjælp.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her