Muslimer: Religionskritik er velkommen

Reaktionerne var voldsomme, da nyheden om at hver anden indvandrer og efterkommer i en meningsmåling svarede, at de ville forbyde angreb på religion ved lov.

Det er et udtryk for manglende integration, at demokratiet er under pres, og at der derfor skal gribes ind, mener eksperter og politikere.

DF og de konservative foreslår forløb i demokrati i folkeskolen, Venstre vil sende imamer og andre muslimske meningsmagere på demokratikursus, mens Enhedslisten vil afskaffe blasfemiparagraffen i straffeloven.

Ifølge flere danske muslimer er debatten dog misforstået. De mener, at man ikke kan konkludere, at hver anden indvandrer og efterkommer vil lovgive mod kritik af religion.

Religionssociolog og formand for foreningen Kritiske Muslimer Sherin Khankan har ofte kritiseret imamer for deres udtalelser om bl.a. stening og sharia. Hun sætter spørgsmålstegn ved resultaterne af Cepos' undersøgelse.

Konstrueret modsætning

»Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion. Jeg mener, at undersøgelsen er manipulerende, fordi Cepos er med til at konstruere et modsætningsforhold mellem islam og demokrati og islam og ytringsfrihed. At angribe en religion har intet med saglig religionskritik at gøre,« siger hun.

Hun mener, at tænketanken bevidst har forsøgt at manipulere virkeligheden ved at bruge udtrykket ”angribe religion” i spørgsmålet.

»Det er usagligt, fordi hvad skulle formålet med at angribe religion være? Ved at bruge ordet angribe får Cepos det til at se ud, som om halvdelen af indvandrere og efterkommere er imod religionskritik, men det tror jeg ikke, at de er,« siger hun.

Ifølge Sherin Khankan bør man skelne mellem at angribe religion og saglig religionskritik.

»Religionskritik er en væsentlig del af demokratiet og noget, de fleste støtter. At angribe religion er efter min mening et værre udtryk end hån, spot og latterliggørelse af religion. Det rammer muslimerne hårdt, og derfor tror jeg, at de svarer, som de gør,« siger hun.

Heller ikke tidligere tv-vært og politiker Asmaa Abdol-Hamid mener, at loven bør forbyde angreb på religion.

»Loven skal selvfølgelig ikke regulere, hvad forfattere eller medier skriver, eller hvilke emner de tager op. Vi har allerede en blasfemiparagraf, som siger, at man ikke må håne,« siger hun.

Spørgsmålet misforstås

Asmaa Abdol-Hamid tror, at mange muslimer misforstår spørgsmålet i undersøgelsen.

»Det er for let at sige, at dette er udtryk for manglende integration. Fra mit arbejde som socialrådgiver taler jeg med mange velintegrerede muslimer, som nok ville svare ja til dette spørgsmål. Men det gør de, fordi de ikke skelner mellem angreb på religion og angreb på religiøse mennesker. Det er ikke udtryk for, at de ikke ønsker, at deres religion bliver udfordret, de vil blot gerne beskyttes af lovgivningen,« mener Asmaa Abdol-Hamid.

Morgenavisen Jyllands-Posten fortalte i går, at 50 pct. af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, ifølge en meningsmåling foretaget af Danmarks Statistik i efteråret 2007 for den liberale tænketank Cepos, mener, at loven bør forbyde angreb på religion. Tidligere formand for Fædregruppen på Nørrebro i København Khalid Alsubeihi ville have svaret ja til at forbyde angreb på religion.

Danmarks ry skadet

»Jeg så helst, at gode manerer kunne forhindre angreb på religion, men desværre har vi set flere kriser, hvor muslimer er blevet angrebet, og Danmarks omdømme har lidt skade,« siger Khalid Alsubeihi.

Han mener, det bør være lovligt at sætte spørgsmålstegn ved, om profeten Muhammed har levet, men at offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne burde kunne straffes, og at det eksempelvis skulle være forbudt at hævde, at profeten Muhammed var pædofil.

»Jeg mener, ikke det ville gå ud over den frie debat at forbyde angreb på religion. Man kan sagtens have en fri og saglig debat og samtidig forbyde hån,« siger han.

Meningsmåling

I målingen fra Cepos har 2.792 danskere, heriblandt 1.610 første- og anden gennerationsindvandrere fra muslimske lande, svaret på, om »lovgivningen bør forbyde bøger og film, der angriber religion?«