Dansk rutsjebane tordner ind i verdenseliten

<p>600 entusiaster verden over har kåret verdens bedste rutsjebaner. Én af de bedste kan man skrige lungerne ud i på Djursland.</p>

Artiklens øverste billede

Det findes sjældent noget bedre, end når hæder kommer fra dem, der virkelig har forstand på sagerne.

Sådan tænker adm. direktør Henrik B. Nielsen fra Djurs Sommerland sikkert i disse dage.

Han investerede mere end 55 mio. kr. i Danmarks længste, største og hurtigste rutschebane, Piraten, sidste år, og nu har flere end 600 rutschebaneentusiaster over hele verden i en sammenlignende undersøgelse sendt sommerlandets rutsjebane ind på femtepladsen over verdens 400 bedste.

Justin Garvanovic, international rutschebaneekspert og formand for European Coaster Club, udtaler:

"Det er fremragende, at Piraten har opnået en femteplads. Den fortjener virkelig den placering, og det er ikke nogen overraskelse for mig, at Piraten er blevet placeret så højt."

Henrik B. Nielsen er stolt over placeringen og mener, at Piratens succes har en stor del af æren for det rekordstore besøgstal i Djurs Sommerland i 2008, hvor over en halv million gæstede forlystelsesparken.

Piraten når 90 km/t og giver et tryk på op til 4 G.

Tag med på tur i Piraten her: Vild, vild rutsjebane – Djurs Sommerland

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen