Brugerbetaling for brug af kirker

<p>Bryllupper er sædvanligvis ikke en billig affære. Men vil du giftes fra en populær kirke, kan prisen stige yderligere.</p>

Artiklens øverste billede
Rømø Krike er så populær, at det nu koster penge at benytte den hvis man ikke har tilknytning til sognet. Foto: Malene Thyssen/Wikipedia Commons

Nogle af landets kirker er så populære at blive gift eller holde barnedåb i, at menighedsrådene er begyndt at tage penge for at lade folk fra andre sogne benytte kirken.

Blandt de populære kirker, som det koster penge at benytte er Rømø Kirke.

”Vi har over 2.500 sommerhuse og to millioner turister, og jeg får mindst en gang om ugen en forespørgsel på både en dåb og på en vielse. Det er en stor udgift for sognet, hvis vi skulle betale personale til alle de vielser,” siger Rømø-præst Claus Helsbøl, til JydskeVestkysten.

Protest fra præster

I Nordjylland er det blandt andet Børsmose og Dronninglund Slotskirke, som er så efterspurgte, at kirkerne har indført brugerbetaling på 4.500 kroner, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Et lovforslag fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech lagde ellers op til, at det skulle være frit for alle at vælge kirke til vielse, dåb eller begravelse. Men det affødte voldsom protest fra en række præster, og forslaget blev trukket tilbage.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen