Bille gør skove til brune kirkegårde

De seneste tre år har mindst 600 hektar dansk skov mistet livet under ét af de værste barkbilleangreb i mands minde.

Artiklens øverste billede
Store dele af plantagen ved Tved må nu fældes efter et voldsomt angreb fra Barkbillen. Foto: Mikkel Berg

Se, hvor mange døde træer her er. De skal alle væk. Hvis du tæller efter, kan du se, at over halvdelen af dem er døde.«



Ordene kommer fra Ib Nord Nielsen, klitplantør ved Skov- og Naturstyrelsen, Thy, i Thisted Kommune.

Voldsomme angreb

Vi befinder os i Tved Plantage nær den jyske vestkyst. Sammen med plantøren er vi kørt godt en kilometer ind i skoven for at se konsekvenserne af det barkbilleangreb, der har sat en række danske plantager under pres.



Mindst 600 hektar skov har den lille bille slået ihjel de seneste tre år, og de sidste hundrede hektarer træ er langt fra fældet på den bekostning, spår Skov- og Naturstyrelsen.



Og Ib Nord Nielsen har ret, når han gestikulerer mod den anseelige mængde af døde træer foran os: Her burde være grønt, men de vældige sitkagraner er alle enten brune eller har helt mistet nålene.

Som stearinspor

Rådden bark efterlader store sorte pletter på stammer, hvor den er faldet af, men det mest opsigtsvækkende er, at træerne i bogstaveligste forstand ser ud til at være drænet for liv. Meterlange plamager af harpiks er løbet ned over stammerne og derpå stivnet i brede hvide striber. Som de står der, ligner granerne vældige brune stearinlys, der har fået trukket hundredvis af smeltede stearinspor ned over sig. Det er billernes værk, forklarer Ib Nord Nielsen.



»Det er fra deres boregange. Det er tegn på, at de er i gang.«



Ib Nord Nielsen har arbejdet i Tved Plantage i næsten 30 år. Han mindes ikke et angreb som dette.



»Vi har set billeangreb før. Jeg har været her i mange år, men det er første gang, at det er så voldsomt som dette. Det er trist at se. Det ødelægger vores driftsplan, og vi halser bagefter. Vi er i gang med en slags ambulancetjeneste. Vi kæmper med tiden for at redde værdien af tømmeret,« konstaterer han.

Perfekt tømmer ødelagt

Ib Nord Nielsen sukker i ærgelse over den skade, som angrebet volder på træerne.



»Se, hvor fine linjer stammerne har - hvor lige de er. Det er perfekt tømmer til savværk. Og så er det ved at blive ødelagt af biller.«



Selv om træerne forsvarer sig med alle midler, kan de sjældent stille noget op. Er billerne først gået om bord, er det som regel lig med den visse død, fortæller Ib Nord Nielsen.

Billen breder sig

Mindst syv andre områder på den jyske vestkyst er blevet angrebet af barkbillen de seneste år, fortæller skovfoged Thorkil Sørensen, Skov- og Naturstyrelsen.



»Vi erkendte angrebet for tre år siden. Det har stået på lige siden og udvikler sig hele tiden. I begyndelsen var det de gamle, svækkede bevoksninger, som barkbillen gik på, men den har bredt sig til de øvrige bevoksninger og har også angrebet yngre træer. Det er usædvanligt. Desuden har det udviklet sig fra skov til skov, så også skove, hvor vi ikke har set barkbillen før, har træer, der er døde. Mange hundrede hektarer er ødelagt.«



Thorkil Sørensen tilføjer, at styrelsen derfor knokler for at redde værdien af tømmeret, inden det rådner op.



»Vi har skyndt os at fælde træerne og få dem solgt for på den måde at få reddet værdierne. Men hver gang vi troede, at nu var vi færdige, kunne vi se, at nye skovområder var ramt,« siger Thorkil Sørensen.

Stormfald og milde vintre

Forklaringen på det massive barkbilleangreb er en uheldig kombination af milde vintre og omfattende stormfald i 1999 og 2005.



De milde vintre har gjort betingelserne gunstige for lus, der har fået træerne til at miste nålene, og stormfaldene har fået styrelsen til at holde igen med skovning af egne træer. Det har skabt grobund for en generelt svækket og gammel træbestand, fortæller Thorkil Sørensen.



»For at man kunne få afsat træer fra de områder, der var ramt af stormfald, har vi holdt igen med vores skovning. Det er noget, som vi altid gør under stormfaldsituationer. Derfor har vi denne store mængde af meget gamle træer. Det er der, at problemet begynder,« forklarer han.

Store bare pletter

Tilbage i Tved Plantage kører vi længere ind i skoven sammen med plantør Ib Nord Nielsen. Efter nogle minutter stopper træerne brat. Et skovområde på størrelse med to-tre fodboldbaner mangler. Kun de efterladte stubbe, enkelte stammer, rødder, kviste og meterhøje stabler af tømmer afslører, at der engang var sitkagraner her.



»Alle de træer, som stod her, var angrebet. Vi blev nødt til at fælde det hele. Vi har mange store bare pletter som denne,« fortæller Ib Nord Nielsen.

Skovøkologisk katastrofe

Problemet er ikke bare, at Skov- og Naturstyrelsen risikerer at miste penge, hvis træerne ikke skoves hurtigt nok. De store bare pletter udgør et andet og fremadsigtet lige så stort problem, forudser Ib Nord Nielsen.



»Det er en skovøkologisk katastrofe, når vi bliver nødt til at rydde så store områder på én gang. Hvis vi havde haft et valg, havde vi gjort det i mindre felter, så vi kunne udnytte den stående skov til at hjælpe nye træer på vej. Her begynder vi fra bunden. Når vi har så store flader, er problemet, at det er vanskeligt at få den nye skov op - specielt herude i klitten. Det er næsten som at begynde forfra, inden der var skov,« konstaterer han.



Det massive angreb er dog ikke ubetinget en dårlig ting. Faktisk har Skov- og Naturstyrelsen fået en ganske god pris for sine træer, afslører skovfoged Thorkil Sørensen.



»Under stormfaldet kostede en kubikmeter træ 200 kr. Vi har fået en meget bedre pris for vores træ. Der har været god afsætning i de tre år, da vi har skovet så meget. Staten har faktisk tjent rigtig mange penge på at vente med at skove til nu,« siger han.



Alligevel er han ikke begejstret. Står det til Skov- og Naturstyrelsen, er sitkagranen snart fortid i Danmark. Når det sidste træ er skovet, vil det blive erstattet af andre træsorter.



»Det er ikke ét af de træer, som vi vil satse på i fremtiden. Den er importeret fra Amerika og er ikke særlig stabil i Danmark. Det er et godt eksempel på, at indførte træarter godt kan producere noget træ, men at de er meget ustabile,« forklarer han.



Skov- og Naturstyrelsen forventer at skulle rydde op efter barkbillen i mindst to år endnu.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen