Fremtidens brandbil kan køre ind i storcentre

<p>Store sprøjter og stigevogne skal i fremtiden suppleres af små terrængående køretøjer, der kan komme frem alle steder.</p>

Sådan lyder ideen fra beredskabet i Aalborg, hvor det mange steder i midtbyen er svært at komme frem med beredskabscenterets store stigevogne.

Derfor vil beredskabschef Jørgen Pedersen nu have undersøgt, om der er brug for såkaldte mini-enheder, der f.eks. kan finde vej gennem tæt buskads, ind i stormagasiner eller ned i parkeringskældre.

"Et mindre køretøj, der kan komme hurtigt og let omkring, vil være en stor sikkerhed for brandfolk på de svært tilgængelige steder," siger Jørgen Pedersen til P4 Nordjylland.

Bobcat med stige

Hos Københavns Brandvæsen udviklede man i begyndelsen af 1990'erne en speciel redningsstige, som består af en 18 meter stige monteret på en Bobcat, der ellers anvendes som gravemaskine.

Bobcatstigen transporteres til skadestedet på en lastbil og kan ved egen hjælp køre helt frem til skadestedet

Ombyggede maskiner

Beredskabchefen i Aalborg vil bl.a. skele til landbruget for at finde de nye typer af køretøjer.

"Landmænd bruger mindre køretøjer i staldene, og unge mennesker kører ræs på små terrængående biler, og den slags maskiner kan måske ombygges til vort brug," mener beredskabschefen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen