Hvor er Nikoline?

<p>Politiet efterlyser Nikoline Skaarup Madsen fra Augustenborg på Als, som har været forsvundet siden onsdag aften.</p>

Den 14-årige pige er elev på Gram Efterskole, og er sidst blevet set uden for skolen, hvor hun blev samlet op af en bilist i en sort bil – muligvis en BMW eller en Audi, skriver eb.dk.

Skolekammerater har ifølge eb.dk hørt Nicoline fortælle, at hun nok ville få besøg af en mand af asiatisk afstamning fra Kolding-området, som havde lånt en bil af sine bedsteforældre.

Politiet tilbageviser kritik

Politiet i Sønderborg bliver tirsdag kritiseret i flere medier for at have nægtet at hjælpe familien til den forsvundne pige. Men den kritik tilbagevises af politiet.

"Vi har ingen mistanke om en forbrydelse, for hun har åbenbart selv lavet aftalen med den mand, der hentede hende på efterskolen, og hun er selv steget ind i bilen," lederen af lokalpolitiet i Sønderborg, Preben Westh til jv.dk.

Politiet i Sønderborg oplyser, at pigens forældre henvendte sig i torsdags.

Da pigen har været forsvundet flere gange før, blev der i første omgang lavet en lokal efterlysning af hende.

Muligvis i Randers

Fredag kontaktede faderen politiet i Sønderborg med oplysninger om, at Nicoline Skaarup Madsen muligvis befandt sig i Randers.

Ifølge politiet i Sønderborg blev efterlysningen af pigen, samt et signalement, derefter sendt til Østjyllands Politi.

Da pigen ikke er dukket op i løbet af weekenden har politiet i Sønderborg nu lavet en landsdækkende efterlysning af den 14-årige.

Eftersøgningen af Nikoline Skaarup Madsen bliver nu intensiveret, oplyser politiet.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen