Per Stig: Terror kræver nyt retssystem

Problemet er, at de anholdes og stilles for en domstol, endnu inden de har gennemført deres planlagte terrorangreb - men politi og efterretningsvæsen kan ikke vente, til bomberne er blevet udløst, og der er lig på bordet.

Det mener udenrigsminister Per Stig Møller (K), der efterlyser nye spilleregler for retssamfundet, både nationalt og internationalt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi skal selvfølgelig ikke svare igen ved at gøre vores samfund til et big brother-samfund, hvor du ikke kan røre dig uden at blive registreret. Men vi skal finde nye måder at bekæmpe terrorismen på. Også den terrorisme, som er på vej, siger Per Stig Møller.

- Vi er i en situation, hvor retssystemet og folkeretten skal tilpasses en helt ny konfliktsituation i forhold til dengang, retssystemet, folkeretten og Genevekonventionerne blev til. Det må kloge jurister finde ud af, for juristerne kan jo heller ikke bare holde fast i, at manden skal være død, eller byen skal være sprængt, før vi kan beskæftige os med det, siger han.

Vi kan vel heller ikke underminere vores retssamfund?

- Nej, men man kunne jo have særlige dommere, som tog stilling til, om der i en sag skulle føres vidner eller ej. Det skal ikke være et militærtribunal, men dommere, som var specielt clearet til at tage stilling til vidnespørgsmålet. Så undgår man, at vidner føres frem for Gud og hver mand, for derefter at blive slagtet et eller andet sted. Man undgår også, at de ikke vil vidne af frygt for at blive slagtet.

- Det er jo terroristerne, der har alle kort på hånden. Derfor må vi udvikle nogle retsprincipper, som betyder, at terroristerne mister deres kort, uden at vi mister vores retssikkerhed, siger Per Stig Møller.

Inspireret af ny bog

Han er inspireret af den amerikanske professor Phillip Bobbitt, der forfægter samme synspunkt om ændrede spilleregler for retssamfundet i sin nye bog, "Terror and Consent".

Per Stig Møller peger på, at Udenrigsministeriet allerede deltager i en række internationale processer, blandt andet med Røde Kors, om emnet. Eksempelvis har Danmark sat sig i spidsen for at få undersøgt, hvordan man sikrer højere fælles, internationale standarder for tilbageholdte fanger, herunder formodede terrorister. Genevekonventionerne regulerer blandt andet reglerne for krigs-

førelse, og de bygger på, at krige føres mellem nationer. Menneskerettighedskonventionerne regulerer tilsvarende menneskerettigheder inden for det enkelte lands grænser.

Både i Irakkrigen og i krigen mod terror i Afghanistan har det været svært at få klarhed over, hvor langt konventionerne gælder.

Fungerende direktør i Institut for Menneskerettigheder Hans Otto Sano mener ikke umiddelbart, at der er behov for at røre ved konventionerne for bedre at kunne komme terrorismen til livs.

- Vi er mere bekymrede for den radikalisering, der kan komme, hvis vi underminerer retssamfundet. Jo mere man strammer reglerne, jo større er risikoen for, at man skubber nogle grupper over på den forkerte side af stregen og gør flere til terrorister, siger Hans Otto Sano.

- Det er dog rigtigt, at konventionerne er gamle, og at de primært handler om staters ansvar inden for egne grænser. Derfor er der navnlig behov for, at vi via domstolene får en afklaring af, hvor langt konventionerne gælder i internationale konflikter, siger han.

Kilde: Kristeligt Dagblad