Ny fængselsuddannelse på vej

Bøgerne først, siden nøgleknippet. Fremtidens fængselsfunktionærer skal have den teoretiske ballast i orden, før de møder virkeligheden ude i fængslerne.

Et udvalg under Kriminalforsorgen er på vej med en række anbefalinger, der skal gøre uddannelsen til fængselsfunktionær tidssvarende.

Peter Vesterheden, der er inspektør for Københavns Fængsler og formand for udvalget, fortæller, at det vil slå til lyd for, at fængselsfunktionærerne begynder på skolebænken frem for i praktik. I dag begynder den treårige uddannelse med praktik.

- Vi skal sikre, at de har et teoretisk grundlag. I dag bruger vi tid på, at eleverne skal aflære forskellige rutiner, som de har lært i praksis ude i fængslerne, siger Peter Vesterheden til Ritzau.

Han ønsker ikke at kommentere Jyllands-Postens beskrivelse af forholdene mellem fængselsfunktionærerne og de indsatte. Avisen kan søndag fortælle om fængselsansatte, der nægter fangerne besøg og telefonsamtaler og bevidst provokerer indsatte.

/ritzau/

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen