Lovlige kopivarer med hjem fra ferien

Kopivarer: Som dansker er det ganske lovligt at tage falske Gucci-solbriller og Rolex-kopier med hjem til eget brug, men i Frankrig og Italien er det forbudt at købe kopivarerne.

»Special price for you! 12 euro.«

Den sorte gadesælger på pladsen foran det skæve tårn i Pisa har allerede halveret prisen på et par meget vellignende Rayban-solbriller, som han bærer i en sammenklappelig kasse på maven.

Han er til forhandle med, og kort efter er prisen nede i otte euro - en bagatel af, hvad de originale briller koster.

Handlen tager under et minut, og lidt efter er en ny turist gået i fælden:

»Special price for you! 24 euro. How much you want to pay?«

Gadesælgerne på feriedestinationerne har gang i forretningen. Falske Gucci-tasker, Lacoste-poloer og Rolex-ure skifter hænder, for antallet er kopivarer er steget voldsomt, og for mange danskere er fristelsen for stor, når varerne faldbydes til yderst rimelige priser under fremmede himmelstrøg.

Det bekræfter Trine Dancygier, der står i spidsen for Skats Task Force Vareforfalskning. Sidste år beslaglagde gruppen kopiprodukter for 84 mio. kr. - en firedobling på fire år.

»Det er typisk luksusprodukter, som folk har med hjem, tasker, jakker, ure og solbriller, men vi er også begyndt at se mere problematiske kopivarer som f.eks. lægemidler. Sidste år tog vi en mand med 3.500 potenspiller, som han påstod var til eget brug. Det tvivler jeg dog på, og problemet er, at lægemidlerne kan være til skade for forbrugerne, hvis de f.eks. indeholder for meget af det virksomme stof,« siger hun.

Engang var det kun på rejser til Østen, at man kunne finde kopivarer. Sådan er det ikke længere. I dag er der kopivarer på de fleste markeder i Europa og også i flere butikker.

Spørgsmålet er så, om man lovligt må tage kopivarerne med hjem til Danmark.

Kun til eget brug
»Rent juridisk er det lovligt at tage kopivarer med ind i Danmark og også at købe dem i Danmark vel at mærke som privatperson. Det betyder, at man som forbruger kan købe et falsk Rolex-ur i Kina eller en smart kopi af en Christian Dior-taske i Italien og lovligt tage varerne med hjem,« forklarer lektor Hanne Kirk Deichmann, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der er ekspert i immaterialret.

Men man skal være opmærksom på, at man kun må købe varer med hjem til sig selv.

»Det er ulovligt at videresælge kopivarer til venner og familie - også for privatpersoner. Det betyder samtidig, at kræmmeren på Roskilde Festival eller på Vorbasse Marked handler ulovligt, når han sælger falske Gucci-briller og Burberry-punge eller piratkopier af film og musik,« siger Hanne Kirk Deichmann.

Strenge regler
I sidste uge gjorde det italienske politi en stor fangst, da der blev afsløret 90.000 kopivarer, som skulle sælges af gadehandlere i Rom, og netop Italien og Frankrig er også de to EU-lande, hvor ikke blot sælgerne, men også køberne af kopivarer løber den største risiko.

Her er det nemlig forbudt at købe kopivarerne, og som turist kan man få store bøder for sine smarte kopivarer - også selv om man har ikke engang har købt dem i de pågældende lande, men har haft dem med hjemmefra. Det kan f.eks. være et par falske Gucci-briller, man har siddende i håret, og som man købte på en ferierejse for flere år siden.

Etisk forkert
Selv om man altså lovligt kan indføre alle de kopivarer, som man har lyst til, så længe det er til eget privat brug, er Hanne Kirk Deichmann stadig meget imod, at man gør det.

»Etisk er det forkert at købe kopiprodukter. Piratkopier rammer i dag stort set alle brancher, og koster virksomheder og samfundet dyrt. Der er endvidere masser af sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige problemer forbundet med en lang række piratkopierede produkter, legetøj og medicin for eksempel. Endelig tyder meget på, at der ofte står organiserede kriminelle bander og terrororganisationer bag, så ved at købe et kopiprodukt på ferien i Frankrig eller Spanien er der en risiko for, at man støtter kriminalitet og terror.«


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.